Sleipner

Sleipner, Sleipnir, ('den, der går glidende'), Odins grå, ottebenede hest, der flyvende i luften kunne bringe ham hvorhen han ville, også til de dødes verden. En myte i Snorres Edda (se boks ved Asgård) fortæller, at Sleipner blev avlet af hingsten Svadilfare og Loke forvandlet til en hoppe. En anden myte beretter, at Odin og Sleipner konkurrerede med jætten Hrungner og dennes hest Guldfakse. I myten om Balder, omtalt i eddadigtet Balders Drømme, rider Odin til underverdenen på Sleipner for at rådspørge en død vølve. Måske er det også Sleipner, der i Snorres fortælling om Balders død bruges af Hermod til at ride til dødsriget Hel for at forsøge at få Balder tilbage. På flere billedsten findes en ottebenet hest med rytter, som det er vanskeligt ikke at tolke som Odin og Sleipner.

Tolkningen af Sleipner og dens tilknytning til Odin er usikker. Måske er det vinden, den symboliserer. Den grå hest kan også sættes i forbindelse med dødens dimension, med rejsen til dødsriget. Dens otte ben er flertydige: De kan opfattes som noget vanskabt eller snarere som lidt ekstra hestekræfter. Deres overnaturlige antal kan ses som et tegn på Odins ekstraordinære evne til at rejse gennem tid og rum, til at overskride barrieren mellem det synlige og det usynlige, det dennesidige og det hinsidige. Måske er der også en sammenhæng mellem Odin og Sleipner og folketraditionens forestilling om den vilde jæger, der om natten jager i luften. Se også asgårdsreien.