• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bifrost

Oprindelig forfatter FSte

Bifrost, regnbue, der i Snorres Edda skildres som en bro mellem himlen og Jorden, mellem Asgård og Midgård. Den kan ses af alle i hele verden. Hver dag rider aserne over den på vej til deres tingsted; derfor kaldes den også Asbroen. Bifrost er rød af brændende ild, der forhindrer jætterne i at komme op i himlen. Snorre skriver: "Der er mange skønne steder i himlen, og der er guddommeligt værn om alt." Heimdal holder vagt ved himmelsiden af broen. Regnbuen er således et centralt symbol for opretholdelsen af kosmos, et kontaktled mellem guder og mennesker. Men ved Ragnarok skal broen briste. Broen til dødsriget Hel hedder Gjallarbro.

I eddadigtet Grímnismál kaldes broen Bilrøst. Betydningen af begge navne er usikker; måske betyder Bifrost "Den skælvende vej" (norrønt bifa"at bæve, at skælve", og rost"vej") eller "Den kortvarigt synlige vej".

Læs også om Bifrost i Leksikon.

Artiklen Bifrost er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk