Muspelheim, ildens verden. Den omtales i skabelsesmytologien som et sted, der ligger mod syd og smelter isen fra sin modpol, Niflheim. Af mødet mellem koldt og varmt opstår livet, dvs. urjætten Ymer. Navnet Muspel, der muligvis betyder verdensbrand, bruges i myter om en jætte, der repræsenterer ildverdenen og har muspelsønner. Men også jætten Surt omtales som styrer af ildriget, og Surt er særdeles aktiv i Ragnarok. Det er vel rimeligt at opfatte Muspel og Surt som identiske. Men Muspel har nok oprindelig været navnet på riget, og først i Snorres version af Eddaens beretning er begrebet Muspelheim opstået.
Ved Ragnarok vil Surt og muspelsønnerne ride frem over broen Bifrost, der vil bryde sammen. På sletten Vigrid vil de kæmpe mod aserne, og den våbenløse Frej vil falde for Surts sværd, der lyser klarere end solskin. Til sidst vil Surt slynge ild over hele Jorden og opsluge hele verden.
Således beretter Snorres Edda, men også i Vølvens Spådom optræder Surt og hans flok. Her kommer de frem på skibet Naglfar, der styres af Loke, og Surt kæmper med Frej, men der står ikke, at Frej falder; det må være underforstået.
| Artiklen Muspelheim er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki