Brimir, dels en jætte, der omtales i eddadigtet Vølvens Spådom; hans navn må opfattes som en anden form for jætten Ymer. Dels en sal i tiden efter Ragnarok. Ifølge Snorres Edda er den bolig for dem, "der finder glæde ved god drik" - og ikke helt af samme kvalitet som den gyldne sal Gimle.