Fin

© Lunds Domkirke

I krypten under domkirken i Lund blev to af de bærende søjler i 1100-tallet udformet således, at de viser hhv. en mand og en kvinde, som omfavner søjlen. Traditionen har udpeget dem til at forestille jætten Fin og hans kone, som prøver på at vælte kirken. Her ses Fin selv i forgrunden.

Fin, Finn, dværg, der nævnes i eddadigtet Vølvens Spådom. Navnet kan hænge sammen med folkeslaget finnerne, der i folketroen ofte - sammen med lapperne - nævnes som troldkyndige.

En jætte af samme navn optræder også i et udbredt sagn som bygmester af kirker, kendtest i sagnet knyttet til Lunds Domkirke. Her indgår han en aftale med St. Laurentius om at bygge kirken mod at få sol og måne og helgenens øjne, dog ikke hvis Laurentius kan sige hans navn. Kirken bygges færdig, men ved list kan Laurentius sige jættens navn, hvorved jætten og hans kone bliver så vrede, at de forsøger at ødelægge kirken ved at ruske to stenpiller. Men de forstener og ses den dag i dag på to piller i krypten.

Dette kirkesagn ligner på flere punkter myten om, hvordan en jætte byggede muren omkring Asgård, men i sagnet er kampen mellem aser og jætter ændret til en kamp mellem hedenskab og kristendom.

Artiklen Fin er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk