Nordisk Mytologi

Hyndla

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hyndla, ('Den lille hund'), jættekvinde, der optræder i eddadigtet Hyndluljóð, "Hyndlas Sang". Hun skildres som kyndig i guders og heltes genealogi. Digtet er sent overleveret, findes ikke i Codex Regius, men i Flatøbogen. En del af digtet kaldes "Den korte Vølvens Spådom". Det meste af digtet er en noget forvirrende opremsning af navne og myter.

Som ramme hører man, at Freja kommer til Hyndlas hule, vækker hende og beder hende følge med til Valhal og undervejs udrede den ellers ukendte Ottars slægtskabsforhold. Digtets 50 strofer består så af en dialog mellem Freja og Hyndla. Hyndla opdager, at den galt, som Freja rider på, er den forvandlede Ottar (galten Gyldenbørste plejer ellers at være Frejs attribut). Selv rider Hyndla på en ulv - ligesom Hyrrokkin. Freja roser Ottar for bl.a. at have bygget et helligsted for hende. Ottar har brug for Hyndlas viden for at kunne klare Angantyr og få sin arv. I et par strofer karakteriserer Hyndla Freja som mandgal, som en brunstig ged, der løber med bukke om natten.

Artiklen Hyndla er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
genealogi
læren om menneskelige relationer ud fra afst ...Artikel i Den Store Danske
Gyldenbørste
oldnord. Gullinbursti , i Snorres Edda en galt ...Artikel i Den Store Danske
Valhal
Valhalla , i nordisk mytologi navnet på det ...Artikel i Den Store Danske
Angantyr
navn på flere nordiske sagnhelte. I Heiðreks sa ...Artikel i Den Store Danske
Flatøbogen
Flateyjarbók , det største bevarede islands ...Artikel i Den Store Danske
Freja
den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk m ...Artikel i Den Store Danske
Codex Regius
se Eddadigtning . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 519 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki