Nordisk Mytologi

Mimer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mimer, Mímir, klog, hemmelighedsfuld skikkelse i mytologien. Kilderne er noget uenige om hans afstamning. Han er tæt knyttet til aserne, men er måske af jætteslægt. Han bor ved en brønd ved træet Yggdrasil; træet kaldes nogle få steder for Mímameiðr, "Mimers træ". Mimer optræder i to myter, som Snorre fortæller i sin Edda og i Ynglingesaga; der findes hentydninger til dem i eddadigte, bl.a. Vølvens Spådom. I den ene sendes Mimer som gidsel fra aserne til vanerne ved fredsslutningen mellem de to gudegrupper. Men vanerne slår ham ihjel, fordi aserne også har sendt dem den indskrænkede Høner, som hele tiden må spørge Mimer til råds. Mimers hoved sender de tilbage til aserne. Her sørger Odin med urter og trylleformularer for, at hovedet er levende, så han kan modtage visdom og meddelelser fra den anden verden af det. Ved Ragnarok spørger Odin det kloge hoved til råds.

Mimer

Odin farer med en hær mod vanerne, men de kæmper tappert og forsvarer deres land, og de sejrer på skift. De hærger og skader hinandens land. Men da begge parter bliver trætte af det, holder de fredsmøde, slutter fred og udveksler gidsler. Vanerne giver deres bedste mænd væk: Njord og hans søn Frej. Aserne giver Høner væk og sider, at han vil være velegnet som høvding. Høner er en stor mand, der ser godt ud. Sammen med Høner sender aserne Mimer, som er en meget klog mand; vanerne sender til gengæld deres klogeste mand, Kvaser. Da Høner ankommer til vanernes hjem, bliver han straks gjort til høvding. Mimer rådgiver ham om alt. Men når Høner er på tinge eller til stævne, uden at Mimer er i nærheden, og en vanskelig sag forelægges ham, svarer han altid det samme: "Lad andre råde". Vanerne tror derfor, at aserne har snydt dem i gidseludvekslingen. De halshugger Mimer og sender hans hoved til aserne. Odin tager hovedet og smører det med urter, så det ikke rådner, og han synger galdre over det og benytter trolddom, således at det kan tale til ham og fortælle ham mange skjulte ting.

Fra Snorres "Ynglingesaga"

Den anden myte handler om Odins øje og Mimers Brønd; Odin må give sit ene øje i pant i Mimers Brønd for at modtage visdom.

Mimer har en tæt relation til Odins visdom og hans evne til at skue ind i andre dimensioner. Odin bruger også en vølve som rådgiver. Måske er Mimer en udspaltning af Odins alvisdom. Og måske betyder hans navn "Den, der kan memorere (erindre)" og dermed give visdomsråd?

Orakler i tilknytning til brønde, kilder og det underjordiske dybs kræfter er en udbredt forestilling i religionerne. Ved Uppsala-helligdommen var ifølge Adam af Bremen dels et helligt træ, dels en hellig kilde, der vel har skullet symbolisere henholdsvis Yggdrasil og Mimers Brønd.

Læs også om Mimer i Leksikon.

Artiklen Mimer er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om Mimer
Mimer
i nordisk mytologi en mand, der sendes som gi ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske
Snorri Sturluson
fordansket Snorre , ca. 1178-1241, islandsk høv ...Artikel i Den Store Danske
eddadigtning
norrøn digtning om guder og sagnhelte. Den no ...Artikel i Den Store Danske
Yggdrasil
Lærad , Mimameid (Mimers træ), i nordisk myt ...Artikel i Den Store Danske
vismand
ordet associerer en gammel, hvidhåret og -skægget ma ...Artikel i Symbolleksikon
Høner
i nordisk religion en mytologisk skikkelse, d ...Artikel i Den Store Danske
øje, syn
Øje, syn. Talemåden “Øjet er sjælens spejl” v ...Artikel i Symbolleksikon
hoved og hovedbeklædning
Hoved og hovedbeklædning. Som den øverste del ...Artikel i Symbolleksikon

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 1976 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki