Sagnfolk, overnaturlige væsener, vætter, med menneskelige træk. De er personifikationer af naturfænomener, og de hører især folketroen til. Nogle er knyttet til et bestemt naturelement, fx havfolk, bjergfolk, åfolk, eller til en bestemt lokalitet, fx gårdboen. Blandt sagnfolk kan man måske også regne mennesker, der er forvandlet til dyr: varulv, valravn, helhest. Disse væsener kaldes også sagndyr. Dyr med overnaturlige træk kaldes i øvrigt fabeldyr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.