Hermod, Hermóðr, Odin og Friggs søn og Balders bror. Han skildres i Snorres Eddas myte om Balder som den, der rider til dødsgudinden Hel på Odins hest Sleipner for at få befriet Balder fra døden i Hels rige. Han rider i ni dage gennem mørke og dybe dale ned til underverdenen. Ved Gjallarbroen vogter møen Modgunn passagen til Hel. Hun iagttager, at Hermod ikke er bleg som et lig, og at han dundrer på broen som en hel flok ryttere. Han fremsiger sit ærinde og kommer dernæst til hallen, hvor Balder sidder i højsædet. Næste morgen beder han Hel om at få Balder med. Hun siger, det kun kan lade sig gøre, hvis alt i verden begræder Balders død. Ét væsen, gygen (dvs. en jættekvinde) Tøk, græder "tørre tårer", og Balder kan derfor ikke vende tilbage til de levendes land. Tøk er Loke i forklædning.

Hermods Helridt er en markant rejse til det hinsidige. Den har paralleller i Odins rejse til underverdenen for at vække en død vølve op (i Balders Drømme) og i en række underverdensrejser i heltedigtning og sagaer.

I eddadigte er Hermod en helt og opfattes ikke som Odins søn. Se ill. til Hel og til Snorres Edda.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig