Narfe, Narfi, Loke og Sigyns søn og bror til Vale. Ifølge Snorres Edda går det Narfe ilde, da Loke bliver taget til fange efter Balders død. Vale forvandles på asernes påbud til en ulv, der sønderriver Narfe. Af Narfes tarme dannes dernæst de jernlænker, der bruges til at binde Loke fast til nogle klipper.

Narfe (Norfi) er også navn på en jætte i Jotunheim, der er far til Nat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig