Norner, kvindelige skæbnemagter, der bestemmer over et menneskes livsforløb og livslængde. De optræder ved et barns fødsel, hvor de som på en væv udmåler skæbnens tråde. Dette skildres fx i Det første Kvad om Helge Hundingsbane. En runeindskrift i den norske stavkirke i Borgund lyder karakteristisk: "Nornerne bestemmer det gode og det onde, for mig har de bestemt stor lidelse".

I Snorres Edda og i eddadigtet Vølvens Spådom omtales tre navngivne norner: Urd, Verdande og Skuld. De kommer fra Urds brønd ved verdenstræet Yggdrasil. De tre navne er blevet tydet som henholdsvis "det, som har været", "det værende" og "det kommende", dvs. at de tilsammen dækker fortid, nutid og fremtid. Måske har Urd oprindelig været den eneste skæbnegudinde. Ved siden af hende har der så været et mylder af mindre skæbnemagter, af forskellig slægt (aser, alfer, dværge) og med meget forskellige råd. Oftest opfattes det ikke som noget positivt at møde "nornernes dom". Der er glidende overgange fra nornerne til de to andre kvindelige mytologiske grupper, diser og valkyrier.

Man kan opfatte nornerne som personifikationer af selve tiden og dens ubønhørlige gang. Blandt tydningerne af ordet "norne" har været "vride", "vende", måske som et (tids)hjul, der drejer rundt.

De har flere paralleller i indoeuropæiske religioner, fx findes der nogle lignende skæbnegudinder i græsk og romersk mytologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig