Nordisk Mytologi

Adam Oehlenschläger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Maleri fra 1825, udført af C.A. Jensen.

Maleri fra 1825, udført af C.A. Jensen.

Adam Oehlenschläger,  1779-1850, dansk forfatter. Hans omfattende brug af det nordiske stof gør ham - sammen med Grundtvig - til den vigtigste danske digter i denne sammenhæng. I sin digtning sætter han kærlighed, følelse og indlevelse højt over rationalisme og videnskabelighed.

Den nordiske oldtid er ifølge Oehlenschläger den guldalder, hvorfra vi er sunket, og hvortil vi atter skal op. Sin digteriske udnyttelse af den nordiske mytologi viste han allerede i debutbogen Digte, 1803, med det programagtige digt "Guldhornene" om de mistede guldhorn. Blandt digtene var også Hakon Jarls Død, et motiv han siden udformede som en tragedie (se Hakon Jarl). Den tryktes i hans Nordiske Digte, 1807, der også rummer eposet Thors Reise til Jotunheim (senere indgået i Nordens Guder, 1819) og tragedien Baldur hin Gode. Allerede i 1805 havde Oehlenschläger i sine Poetiske Skrifter udgivet en stilistisk meget fornem sagapastiche over Vølund-stoffet, Vaulundurs Saga.

Adam Oehlenschläger læser digtet Guldhornene højt for Henrik Steffens (1773-1845). Tegning af Carl Thomsen, årstal ukendt.

Senere fulgte bl.a. dramaer om Axel og Valborg, Hagbarth og Signe, Amleth, Olav den Hellige, Kjartan og Gudrun (Laxdøla Saga), en ny sagapastiche Ørvarodds Saga, 1841, samt den store versfortælling Helge, 1814, og digtsamlingen Nordens Guder, 1819.

Helge er bygget over sagaen om Rolf Krake og stof fra Saxo. Oehlenschläger benytter sig af genreskift i en treleddet struktur, der fortæller Roar og Helges historie som romancer og skuespil. De to sagnheltes karakterer spændes op mod hinanden, men primært er værket en stribe kædereaktioner med hævn, skæbne og kærlighed i centrum. Oehlenschläger skrev også Hroars Saga, 1817, en sagapastiche i prosa om Roar.

Nordens Guder er et overflødighedshorn af lange, fortællende digte, der bygger på den nordiske mytologi. Han har komponeret samlingen som en cyklus, der som grundscene har Thors rejse til jætterne med Loke. Aser og jætter er de to modsatte naturkræfter, og Loke svæver mellem begge "som den vaklende Tidsaand". Scenerne er fremstillet i en naiv, erotisk tone.


Artiklen Adam Oehlenschläger er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Adam Oehlenschläger læser digtet Guldhornene højt for Henrik Steffens (1773-1845). Tegning af Carl Thomsen, årstal ukendt.

© Dette billede må du ...

Maleri fra 1825, udført af C.A. Jensen.

Viser 2 af 2 billeder

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om Adam Oehlenschläger
Adam Oehlenschläger
Adam Gottlob Oehlenschläger , 14.11.1779-20. ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
harpe
musikinstrument, hvis klang forbindes med det æte ...Artikel i Symbolleksikon
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig , 8.9.178 ...Artikel i Den Store Danske
Guldhornene
to horn fra omkring 400 e.Kr. fundet i Galle ...Artikel i Den Store Danske
Saxo
Saxo Grammaticus , ca. 1160-efter 1208, dans ...Artikel i Den Store Danske
Rolf Krake
dansk sagnkonge af skjoldungeætten. Tilnavnet ...Artikel i Den Store Danske
smed
Smeden med sin hammer siddende ved ambolten og smelt ...Artikel i Symbolleksikon
nattergal
(“den, der galer, dvs. synger, om natten”), d ...Artikel i Symbolleksikon
Roar og Helge
sagnkonger, sønner af skjoldungekongen Halvdan ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki