Hakon Jarl, d. 995, norsk jarl, hvis konge var den danske Harald Blåtand. Harald var kristen og tvang Hakon, der var en ivrig hedensk blótmand og en stor Odinskriger, til at lade sig døbe og til at tage kristne missionærer med sig til Norge. Hakon kæmpede til stadighed for sin hedenske tro og for at udvide sin magt i Norge. Han blev snigmyrdet af en træl. Der berettes om Hakon i Olav Tryggvasons Saga, der har den Olav, der overtog Hakons magtposition i Norge, som hovedperson. I Jomsvikingernes Saga fortælles det, at Hakon ofrer sin søn Erling for at få krigslykke; hans overnaturlige hjælperske Thorgerd modtager dette barske offer og hjælper ham derefter som meget effektiv bueskytte; Thorgerds funktion minder om Odins.
Oehlenschläger var så optaget af det dramatiske stof, at han skrev dels digtet "Hakon Jarls Død", 1803, dels tragedien Hakon Jarl hin Rige, 1807. Skuespillet lægger vægt på en brist i Hakons karakter, herunder hans brutale hedenske sønneoffer. Ofringen af Erling er også central i digtet, der i øvrigt i maleriske scener sætter kristendommen op over for hedenskabens sidste krampetrækninger: "De gamle Guders brogede Vrimmel / forsvinder, og kommer ej meer til Nord".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.