Tacitus, romersk historieskriver, der levede ca. 50-118 e. Kr. og i 98 afsluttede sin bog Germania (senest udgivet på dansk 1974). Bogen er den første større beskrivelse af germanernes, dvs. bl.a. "danskernes", område og livsform. Germanien er et land med råt klima, "et land det er trist at beskue - medmindre det da er ens fædreland". Tacitus skriver med skrækblandet fascination om den "racerene folkeæt" af barbarer.

Han fortæller om en kult for en gudinde, han kalder Nerthus. Rent sprogligt er Nerthus i familie med vaneguden Njord, far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Kulten tager udgangspunkt i en vogn, der skjult i et klæde findes i en hellig lund på en ø. Kun præsten må røre denne vogn. Den trækkes i perioder rundt til festsmykkede pladser, og i denne tid hersker der fred og våbenforbud. Når gudinden har fået nok af samværet med de dødelige, fører præsten hende tilbage, og vogn, vognklæde og gudinden vaskes i hemmelighed i en sø. Trælle står for vasken, og de druknes til sidst i søen. Tacitus omtaler også menneskeofre til Mercurius, dvs. Odin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig