Vilhelm Grønbech, fotograferet kort efter år 1900.

.

Vilhelm Grønbech, 1873-1948, dansk religionshistoriker. En grundtanke hos ham var, at nutidens mennesker befinder sig i en kulturel krise pga. opbrud fra gamle fællesskaber. Den moderne europæer er en rodløs og søgende pilgrim, og der lægges i moderniteten vægt på individualisme, videnskabelighed og rationalisme i stedet for på kollektivitet, kunst og religion. Den gamle almuekultur burde være et forbillede, men var ved at uddø, da han udsendte værket Vor Folkeæt i Norden i fire bind, 1909-12.

En anden grundtanke hos Grønbech var, at den dominerende tendens i (religions)videnskaben til at opfatte religioner og kulturer som udviklede fra lavere til højere stadier (evolutionstanken) skygger for "at erkende hver kultur og religion som et hele, der har absolut værdi i sig selv", en "helhedsrealisme" kalder han det.

Grønbech fik stor betydning for dansk åndsliv midt i 1900-tallet. Kredsen omkring tidsskriftet "Heretica", bl.a. Martin A. Hansen, havde ham som inspirationskilde.

Grønbech er af den romantiske og indfølende type med dristige, næsten kunstneriske, vinkler i sine undersøgelser af primitive og arkaiske kulturer og religioner. Blandt dem var en hjørnesten den nordiske religion og levemåde: Grønbech skrev her Vor Folkeæt i Oldtiden (komplet udgave 1955), der er en omfattende og intuitiv indføring i de gamle nordboeres "hedenske følemåde". Nordboerne ses som handlingsmennesker, der ikke eksisterer som enkeltindivider, men kun i fællesskaber, ætter: "Så absolut er sammenhængen, at den enkelte slet ikke kan eksistere for sig, at han, så snart båndet løsnes lidt, synker ned som den hjælpeløseste skabning af alle". Værket undersøger en række centralbegreber i livsanskuelsen og samfundsstrukturen: ære, skæbne, fred, lykke, sjæl og gave. Det slutter med et essay om kultdramaet, der ser hele det kosmologiske forløb (som det skildres i især Vølvens Spådom og i Snorres Edda) som en kulthandling, et drama.

Grønbechs andet bidrag til formidlingen af nordisk religion er hans gendigtning af Nordiske Myter og Sagn, 1927. Her kombinerer han frit stof fra den norrøne og den danske tradition. Hans sprog er nok moderne, men farvet af det gamle stof. Han er en videnskabsmand, der fortæller hele stoffet på en folkelig måde og som om, det var fælleseje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig