• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bryllup

Oprindelig forfatter FSte

bryllup, (brúðhlaup 'brude-løb'), Indgåelse af ægteskab var i oldtid og middelalder en kontrakt mellem to slægter, bl.a. bekræftet gennem gaver. Først i løbet af middelalderen kom kærlighed som det centrale i livet ind i litteraturen; temaet i et stort antal tekster fra middelalderen (navnlig folkeviser, men også en del sagaer) er den store, tragiske konflikt mellem samfundets dominerende slægtsopfattelse og den nymodens, høviske, altgennemtrængende kærlighed. Se Hagbard og Signe.

Brylluppets gudinde er asynjen Vår. I den groteske skildring af Thors brudefærd til jætten Trym (i eddadigtet Trymskvadet) siger Trym følgende, næsten formelprægede replik - og derfor måske også brugt ved rigtige bryllupper: "Bær ind Mjølner / bruden at vie, / læg så hammeren / i hendes skød, / vi os sammen / med Vårs hænder". Mjølner optræder her tydeligvis som et frugtbarhedssymbol. Det er nærliggende at forestille sig, at også Frej har spillet en rolle i bryllupsriten; hos Adam af Bremen fortælles det, at sveerne ofrer til Frej ved bryllup. Se også helligt bryllup.

Artiklen bryllup er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk