ægteskab

Ægteskab, Et bryllup var i vikingetiden en overenskomst mellem to slægter. Ægteskab byggede ikke på kærligheden, men var en praktisk foranstaltning. Skønt samfundet har været patriarkalsk, er der især i sagalitteraturen eksempler på, at kvinder også kunne have offentlig betydning, fx er Laxdøla Saga domineret af kvindeskikkelser. Men det almindelige var, at kvinden var bundet til hjemmet som husfrue og kunne have trælfolk knyttet til sig. En række sagaer belyser den kaotiske situation, der opstår, når kærligheden slår igennem og truer ægteskabsinstitutionen.

I mytologien er ægteskab også ofte alliancer mellem gudegrupper. Men typisk er de meget varierede skildringer af mere eller mindre vellykkede ægteskaber og af en række løse forhold. Balders hustru Nanna dør af sorg, da Balder falder for misteltenen. Også Lokes hustru Sigyn skildres som den trofaste: Hun holder en skål under giftdråberne, da Loke straffes. Odin og Frigg skildres som jævnbyrdige i visdom, selv om Odin har svært ved at indrømme det; noget lykkeligt ægteskab er det ikke. Dertil er de for stridbare, konkurrerende og jaloux. Der er eksempler på ægteskaber mellem vaner og jættedøtre: Frej forelsker sig så hjertesmerteligt i Gerd, og de forenes i en slags hieros gamos (helligt bryllup) i en lund. Njords og Skades ægteskab går derimod skævt: De opholder sig på skift i de to hjem; Njord som den, der elsker havet, Skade som den, der med sin bue går på jagt i fjeldområder. De mange løse forhold bliver især omtalt i Lokes drillerier i eddadigtet Lokasenna .