• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egils Saga

Oprindelig forfatter FSte

Denne farvelagte tegning af den bryske Egil Skallagrímsson findes på en side i et håndskrift med sagaen, skrevet i Island engang sidst i 1600-tallet. I sagaen fortælles det, at Egil skiftevis trækker sit ene øjenbryn nedad og det andet opad, når der er noget, han er misfornøjet med.

Denne farvelagte tegning af den bryske Egil Skallagrímsson findes på en side i et håndskrift med sagaen, skrevet i Island engang sidst i 1600-tallet. I sagaen fortælles det, at Egil skiftevis trækker sit ene øjenbryn nedad og det andet opad, når der er noget, han er misfornøjet med.

Egils Saga, islandsk slægtssaga med skjalden Egil Skallagrímsson (ca. 910-ca. 990) som den centrale person. Udvandringen fra Norge til Island (landnam) i generationen før Egil er et af temaerne. Sagaen er nedskrevet ca. 1230, og nogle forskere mener, at Snorre kan være forfatteren. Fra et litterært synspunkt er værket et højdepunkt i sagalitteraturen, og man kommer meget tæt på en psykologisk sammensat karakter, ikke mindst i hans store sorgbearbejdende digt Sønnetabet.

Sin digterevne har Egil fået i arv fra sin far og farfar sammen med evnen til at riste runer og tyde og helbrede ved hjælp af runer. Begge disse evner knytter ham til Odin.

Artiklen Egils Saga er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk