Ravnkels Saga

Ravnkels Saga, Hrafnkels saga Freysgoða, islændingesaga om Ravnkel, der i landnamsperioden bliver gode i en islandsk lokalitet. På sin gård Adelbol opretter han et gudehov for Frej og giver guden halvpart i hesten Frejfakse. Hans position som både høvding og præst sikrer ham stor magt i samfundet. Hans løfte til guden nødsager ham en dag til at dræbe en ven. For drabet dømmes han fredløs på tinge, hvorefter Sám og andre naboer begår selvtægt og hævner sig på Ravnkel. Gudehovet afbrændes, hesten Frejfakse slås ihjel, og fremfor at dræbe sig selv med ære foretrækker Ravnkel at flygte i eksil. Da han fjernt fra sin konfiskerede ejendom hører om ødelæggelserne, siger han opportunistisk: "Jeg mener, det er tåbeligt at tro på guderne" og forsikrer, at han aldrig mere vil tro på dem. Det overholdt han også, idet han aldrig siden blótede.

Ad åre vinder Ravnkel sin ejendom tilbage og ydmyger sine hævnere; mod slutningen af sagaen har den magtbegærlige Ravnkel fået alting dobbelt igen og sørger for, at hans to sønner har hver sit godedømme. Ravnkel har lykken med sig, han er en gæfumaðr (se gæfa), hvor uretfærdigt det end måtte være. Hans ære var tabt, men han foretrak at vinde fordele for sig selv.

Den svenske forfatter Per Olof Sundman udgav 1977 romanen Såms saga, en sagapastiche, hvor Ravnkels modstander, Såm (= Sám), er fortællingens hovedperson. Romanen foregår i nutidens Island, men følger sagaens handlingsforløb ganske nøje.