Vatnsdæla Saga, islændingesaga skrevet ca. 1270. Den fortæller meget episodisk en slægtshistorie i mange led, bl.a. om Ingimund, der rejser fra Norge og slår sig ned i Vatnsdalen i Island; deraf navnet.
Sagaen rummer en ganske kraftig belysning af skæbnens magt, bl.a. i en sejdscene. En finsk troldkvinde spår fra sit ophøjede sæde under et gæstebud, at slægten vil komme til at bo i Island. Ingimund ønsker ikke at bo "i de øde bygder", men sejdkvinden holder på sit. Som tegn siger hun, at et sølvbillede af guden Frej, som kong Harald Hårfager har givet Ingimund, nu er forsvundet fra hans pung og først vil blive fundet i hans nye hjem i Island.
Det går selvfølgelig som spået: Ingimund finder en smuk lille dal, "og her lagde han grundvold til sin gård og rejste et hov, hundrede fod langt, og da han gravede for at rejse sine højsædestøtter, fandt han sit billede". Som spået bliver slægten også berømt og mægtig, ikke uden kiv og slægtshævn, men stort set tilsmilet af skæbnen. Sagaen ender med godedømme og kristendåb i slægten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.