Nordisk Mytologi

sagalitteratur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Njals Saga, Et håndskrift fra ca. 1300 med sagaen, indbundet på middelalderlig vis med træplader.

sagalitteratur, prosaberetninger i den norrøne litteratur; fortællinger eller historier, der er skrevet ned især i 1200-tallets Island. Sagalitteraturen dækker et bredt felt af fortællingstyper og dækker over både fakta og fiktion. Der kan være indslag med digte i prosafremstillingen. Det norrøne ord saga betyder "noget, der fortælles" og er afledt af verbet segja, "at sige".

Sagaerne er i deres nøgterne, objektive fremstillingsform ofte blevet opfattet som historiske. Men de fleste forskere i dag vil opfatte lagene af fiktion som de væsentligste, hvorved man nærmer sig romanen. Et andet stridspunkt har været, om sagaerne primært er mundtlige fortællinger, der er blevet skrevet ned, eller om de fra grunden af er skriftlig kunstprosa med en egentlig forfatter.

Sagalitteratur

Oversigt over de betydeligste sagaer; bogen bringer selvstændige artikler om de sagaer, der har religionshistorisk betydning eller belyser livsforhold og traditioner centralt.

Historiske værker

Íslendingabók
Landnámabók
Kristni Saga

Kongesagaer

Ældste saga om Olav den Hellige
Legendariske Saga om Olav den Hellige
Odds Olav Tryggvason Saga
Sverris Saga
Heimskringla (med bl.a. Ynglinge Saga, Hakon den Godes Saga, Olav Tryggvasons Saga og Olav den Helliges Saga)
Knytlingesaga
Skjoldungesaga (gået tabt)
Orkneyinga saga
Færeyinga saga

Islændingesagaer

(i alt ca. 35; udvalget her er kronologisk opstillet efter nedskriftstiden, dvs. at de første er nedskrevet ca. 1200, de sidste ca. 1300)

Heidarvíga Saga
Fostbrødressaga
Kormaks Saga
Halfred Vanrådeskjalds Saga
Bjørn Hitdælakappas Saga
Egils Saga
Viga-Glums Saga
Gisles Saga
Laxdølernes Saga
Eyrbyggja Saga
Erik den Rødes Saga
Grœnlendinga Saga
Vatnsdølernes Saga
Gunlaugs Saga
Hønse-Tores Saga
Bandamanna Saga
Ravnkels Saga
Njals Saga
Gisles Saga
Gretters Saga
Finnboges Saga

Fornaldarsagaer

Hervørs og Heidreks Saga
Vølsungesaga
Regnar Lodbrogs Saga
Rolf Krakes Saga
Ørvar-Odds Saga
Gautreks Saga
Frithjofs Saga

Samtidssagaer

(Sverris Saga; se også kongesagaer)
Íslendinga Saga
Sturlunga Saga

Dertil kommer en række høviske sagaer, oversatte historiske sagaer, helgensagaer om skikkelser uden for den norrøne kreds samt de såkaldte þættir, "totter", dvs. korte sagaer af novellestørrelse.

I de bedste sagaer er der tale om et kunstnerisk format, som placerer Island i verdenslitteraturen. Sagalitteraturen kan inddeles i tre hovedgrupper: islændingesagaer, kongesagaer og fornaldarsagaer.

Islændingesagaerne kaldes også slægts- eller ættesagaer. De følger en slægt fra dens udrejse fra Norge og landnam i Island omkring år 900 frem til lidt efter kristendommens komme år 1000. Dvs., at der skildres en etableringsfase, en række konflikter og forviklinger og en ny religions brud med de gamle normer over en periode på ca. 150 år. Perioden kaldes sagatiden og opfattes på en måde som en guldalder, der går til grunde i slægtsfejder, og som så genetableres med kristendommens komme. Det er en periode for den fri mand, og i sagaernes nedskrivningsperiode (ca. 1250) er fristatsperioden ved at være forbi, det norske kongedømme vil om kort tid overtage et land, der nærmest er borgerkrigspræget. Sagafortælleren er altså på 200-300 års afstand af sagatiden og har en bestemt hensigt med sit værk. De mange førkristne traditioner, der omtales, har tvivlsom værdi som historisk kildemateriale. Det samme gælder skildringen af den måde, kristendommen tager over på, og de samfundsforhold og dominerende karaktertræk hos hovedpersonerne, der belyses. Men værdi som kilder har sagaerne dog, når man ikke tager alt for pålydende.

Islændingesagaerne er oftest bygget op omkring den ufravigelige skæbne, som rammer i flæng og uden årsag. Ofte angives skæbneforløbet gennem en drøm tidligt i fortællingen. Men bagved kan læseren se en samfundsstruktur og etik, som er nok så styrende for, hvad der foregår. Det er et samfund, der domineres af tilhørsforhold til en slægt og har begreber som ære, skam, (blod)hævn og fredløshed i centrum. Ofte ses det også, at kærlighed skaber kaos i det så fasttømrede slægtssystem.

De vigtigste islændingesagaer, der belyser religion og livsanskuelse, er Njals, Egils, Ravnkels, Eyrbyggja, Laxdøla, Vatnsdøla, Erik den Rødes og Fostbrødre saga.

Kongesagaerne beskriver enkelte konger eller rigers historie og kan i nogle tilfælde belyse historien til tæt op mod nedskrivningsperioden. De væsentligste er en række om Norge og enkelte norske konger. Men også danske konger er der skrevet nogle få sagaer om. Blandt sagaerne er der især grund til at fremhæve dem om Olav Tryggvason og Olav den Hellige, der også indgår i kongesaga-hovedværket Heimskringla, skrevet af den største af alle fortællerne, Snorre. Første del af dette værk, Ynglingesaga, har nærmest karakter af fornaldarsaga, idet den behandler det allertidligste sagnstof i den svenske kongeslægt og fører slægten tilbage til Odin og Frej.

Fornaldarsagaerne er mere fantastiske og eventyrprægede. De foregår før landnamsperioden, dvs. uden for Island. Blandt dem er sagnprægede fortællinger om vølsungerne, Rolf Krake og Regnar Lodbrog.

Mange sagaer rummer også digte, især en del skjaldedigte.

Sagaerne har inspireret mange senere digtere, i Danmark nærmest som en flodbølge i romantikkens periode, med Oehlenschläger som den væsentligste igangsætter.

Læs også om sagalitteratur i Leksikon.

Artiklen sagalitteratur er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Njals Saga, Et håndskrift fra ca. 1300 med sagaen, indbundet på middelalderlig vis med træplader.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om sagalitteratur
sagalitteratur
den mest omfattende del af den norrøne, dvs. ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Snorre
se Snorri Sturluson . ...Artikel i Den Store Danske
islændingesagaer
den mest berømte gren af sagalitteraturen . I ...Artikel i Den Store Danske
Regnar Lodbrog
dansk sagnkonge. Der er gjort flere forsøg ...Artikel i Den Store Danske
Heimskringla
islandsk historieværk i tre dele, der indeholder ...Artikel i Den Store Danske
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske
Olav%2b2.%2bden%2bHellige
se Olav 2. Haraldsson . ...Artikel i Den Store Danske
Den første dyreornamentik
De første fire århundreder efter Kr.f. havde været ...Artikel i Danmarks Oldtid
Frej
nordisk gud for frugtbarhed. Som sin far Njo ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 1373 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki