Hadding

Hadding, dansk sagnkonge hos Saxo. Han er søn af kong Gram, der dræbes af den norske konge Svipdag. Hadding bliver derefter opdraget af jætter og lover ikke at lade sig klippe, før han har hævnet sin far. Han dræber Svipdag og optræder i det hele taget som en trolddomskyndig Odinskriger. Saxo fortæller, at en gammel enøjet mand får medynk med ham, og for at det ikke skal være nogen hemmelighed, hvem det er, omtaler han derefter Odin over et par sider som en slags gudekonge med tilknytning til Uppsala. Odin lærer Hadding, hvordan han skal stille sine krigere op, og Odin står selv bag ved krigerne og skyder så hurtigt med sin bue, at der er ti pile i luften på samme tid. På Sleipners ryg føres Hadding indhyllet i en kappe til Odins bolig.

Han kommer til underverdenen, ført af en kvinde; de kommer over en bro ved en rivende elv, men standses af en mur. Da tager kvinden en hane, vrider hovedet af den og kaster det over muren, og straks lyder der hanegal på dødsrigets side. I underverdenen ser de også døde kæmper i en evig skyggekamp, en slags parallel til krigerne i Valhal. Hadding dør som en rigtig Odinskriger: Han hænger sig for øjnene af hele sit folk.

Mange træk peger på, at han nærmest er en kopi af Odin: Han er en bersærkeragtig kriger, han er trolddomskyndig, han færdes som Odin i alle verdener, også dødens, og han ofrer sig ved hængning. Men en del forskere mener, at han snarere hører til vanernes kreds og kunne være en dublet af Njord, ikke mindst pga. paralleller mellem Haddings ægteskab med jættekvinden Ragnhild og Njords med jættedatteren Skade.

Saxo - og flere islandske sagaer - omtaler også to brødre, der begge hedder Hadding, sønner af kæmpen Arngrim. Saxos fortælling om Hadding veksler mellem tre genrer, idet der er elementer af kosmologisk myte, (pseudo)historisk sagn og ren (eventyr)fiktion i den. Saxo er selv klar over, at han er på gyngende grund og "objektiverer" ved dels at give en definition af trolddom, dels at fortælle om Odin som "historisk" person og tage direkte afstand fra de "trolddomskunster, der kunne forlede barbarerne til falsk guddomsdyrkelse".

Grundtvig blev inspireret af Hadding-sagnets kosmologi til sine to store digte "Nyaars-Morgen" og "De Levendes Land" fra 1824.