Harald Hildetand, dansk sagnkonge, omtalt hos Saxo og i en del islandske kilder, fx i fragmenter af Skjoldungesaga. Hos Saxo er han konge i Lejre og den sidste af skjoldungekongerne. Han indgår en pagt med Odin, der som sædvanlig optræder i forklædning, kalder sig Brune og er en enøjet gubbe, der er klog i krigskunsten. Pagten går ud på, at han lover kongen usårlighed og hjælp til at opstille hæren i en såkaldt "svinefylking", mens kongen lover ham "alle de sjæle, hans sværd drev ud af deres kroppe".

Således går det godt nogen tid, men da Harald bliver gammel, svigter Odin ham. Dels taber kongen mod svenskerne i det berømte Bravallaslag, dels bliver han selv dræbt af et kølleslag af sin køresvend, der viser sig at være Odin. Odin er helt utilregnelig i disse scener, men den svenske kong Ring, der i virkeligheden er i familie med Harald, tager sig storladent af hans bålfærd, giver rige offergaver og sørger for, at hans aske i en urne bringes til Lejre, hvor den højsættes på kongelig vis med hest og våben. Ring bliver derefter også populær i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig