Helge Hundingsbane

Helge Hundingsbane, sagnhelt, der optræder i to eddadigte på 58 og 51 strofer og er sammenkædet med vølsungerne. Som Sigmunds søn er Helge halvbror til Sigurd Fafnersbane. Et heltedigt om Helge Hjørvardsson har lånt motiv fra Helge Hundingsbane-sagnet.

Det første heltekvad omhandler Helges fødsel, Helge som kong Hundings banemand (Hunding har dræbt Helges far) og hans elskov med valkyrien Sigrun. Tonen er lys og lovsyngende.

Det andet kvad har delvis det samme handlingsforløb, men beretter også en tragisk historie. Helge og Sigrun elsker hinanden, men Helge dør i kamp, gennemboret af et spyd, som guden Odin har givet til hans banemand Dag. Dag er Sigruns bror, og han slår Helge ihjel, fordi denne har dræbt næsten hele hans og Sigruns slægt. Helge bliver begravet i en høj og møder Odin i Valhal. Han får lov til med en flok mænd at få "hjemlov" til jorden. I en sentimental scene møder Sigrun sin mand som dødning i højen; Helge er blodig og kold, men forklarer, at det skyldes hendes tårer. Da hun standser sin gråd, kan de ligge sammen i højen natten igennem som rigtig mand og kvinde. Men ved daggry må han tilbage til Valhal, og siden kommer dødningen ikke til sin grav, og Sigruns sorg bliver så stor, at hun dør.

Det mytiske stof med valkyrier, Odins spyd, Valhal og gravkult er omformet til et billedrigt og medrivende digt om krig, død og kærlighed. Kærligheden kan kun for en tid besejre døden. Selvom Helge ser sin hustru ligge i højen som et "lysgyldent, varmt under" og "med kraft af liv", må han ride tilbage til Valhal på sin "gustne hest".

Helge optræder også hos Saxo som skjoldunge, søn af Halvdan og bror til Roar. Hos Saxo er Hunding en saksisk kongesøn, som Helge fælder i tvekamp. Kong Roar dræbes af svenskekongen Hødbrod, og Helge slår derefter Hødbrod ihjel.

Artiklen Helge Hundingsbane er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk