Skjoldungerne, danske sagnkonger, som opfattes som efterkommere af den første konge i Lejre, Skjold. Der er talrige, men ikke altid velbevarede kilder, til deres historie. Især kan nævnes det engelske epos Bjovulf, de to digte Bjarkemål og Grottesangen, Snorres Ynglingesaga, Rolf Krakes Saga, den delvis tabte meget store Skjoldungesaga, den såkaldte Lejrekrønike samt de danske historieværker af Svend Aggesen og Saxo. Kilderne giver særdeles forskellige oplysninger om skjoldungerne.

Om kong Skjold fortæller Bjovulf, at han som lille barn kom til det kongeløse Danmark, sejlende alene på et skib; hans død foregår som en ny rejse på et skib til et ukendt sted. Ifølge Ynglingesaga er Skjold søn af Odin og gift med Gefion. Saxo lader ham være sønnesøn af kong Dan og bruger ikke sagnet om hans ankomst på skib.

Skjold

Der kom en Snekke for fulde Sejl, med Løvehoved og Hjertespejl, med Guld og Vaaben og Stads om Bord, men ikke en Sjæl ved mast eller Ror.

Fra Grundtvigs digt "Kong Skjold" (trykt i hans Prøver af Den Gammel-Danske Rim-Krønike i en ny Skikkelse, 1834. Syv strofer er trykt i Højskolesangbogen: "I gamle dage det var engang")

Hos Saxo opstilles der en lang kongerække af skjoldunger fra Skjold til Gorm den Gamle, dvs., at deres historie fylder 1.-9. bog, over halvdelen af værket.

Særlig kendte skjoldunger er Frode (Fredegod), Rolf Krake, Roar og Helge, Vermund og Uffe samt Regnar Lodbrog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig