Dine idéer til forbedring af Den Store Danske

Kommentarer

• 

  Redaktionen skriver: 14/12/2009

  Der er grænser for, hvad og hvem der kan være en artikel om i Den Store Danske. Kriteriet er, at personer og emner skal være af interesse for andre end forfatteren og hans nære familie. Der er altså plads til rigtig meget i Den Store Danske. Meget mere end i den tidligere bogversion. Det er redaktionens opfattelse, at artikler om debuterende forfattere og studieværter, der muligvis er døgnfluer, ikke står i vejen for de øvrige artikler. Det er vores ambition, at man i Den Store Danske kan søge svar på det meste. Brugerne bestemmer, hvem og hvad vi har artikler om – og hvem og hvad vi ikke har artikler om. Alle artikler skal dog stilmæssigt overholde nogle retningslinjer, fx hvad angår objektivitet og vurderinger. Salgstekster og kraftige superlativer vil altid blive fjernet i redigeringen. I modsætning til Wikipedia har Den Store Danske en redaktør og ofte også en ekspert tilknyttet alle artikler. I yderste konsekvens kan redaktionen også vælge at slette en artikel. Lene Vistrup, redaktør

• 

  Redaktionen skriver: 11/12/2009

  keuner skriver: Der burde indføres en nedre grænse for, hvad og især hvem der kan optages i Den Store Danske. Jeg har fået det indtryk, at hvis et navn én gang er oprettet, er det umuligt at slippe af med vedkommende igen. Den Store Danske burde ikke i misforstået tolerance nærme sig telefonbogen eller Billed-Bladet, for det er selvfølgelig danskere, jeg sigter til. Det kunne i den forbindelse for nogen være fristende at oprette folk, der er brandaktuelle, fordi de har været med i populære tv-programmer som X-Faktor eller Vild med dans, men der er jo ingen langtidsholdbarhed indbygget i det faktum. Der findes folk, der er særligt emsige for at komme frem, uden at de klart kan defineres ved et fag. De forsøger i vid udstrækning at bygge på det, man kalder kendis-effekten. Som regel har de været i fjernsynet med et eller andet. Der er allerede enkelte af den kategori, der er optaget i Den Store Danske, og jeg siger til mig selv: Hvis han/hun skal være i, hvorfor er da de 999 bedre kvalificerede det ikke? Da vi er i december, kunne man også oprette navnene på børneskuespillere fra diverse tv-julekalendere. Mulighederne er legio, og der burde være en stopklods. Bortset fra det rædsomme Lademanns Leksikon, der tog tv-speakere med og derfor er dobbelt forældet, fordi ingen længere kender disse, er Den Store Danske gået meget længere i retning af det populære og muligvis døgnflueprægede end noget andet større dansk leksikon. Det kan i længden true seriøsiteten. Jeg har bemærket, at både tysk og engelsk Wikipedia opererer med advarsler, når en artikel forekommer redaktionen for subjektiv eller uunderbygget, og angiver, at den muligvis vil blive fjernet. Når jeg på Wikipedia har læst den slags artikler om personer, er det klart fremgået af de mange superlativer, at vedkommende har skrevet artiklen selv eller fået et fortrolig til at gøre det. Han/hun har måske skrevet en bog eller to, indspillet en cd, men udråbes i artiklen som den store fornyer. I princippet er det det samme, når der i Den Store Danske dukker navne op, som ikke bare er sekunda, men snarere hører til bunden i et felt, hvor der i forvejen er benhård konkurrence. Konklusion: Det bør efter nøgtern overvejelse være muligt at smide artikler ud, når de ikke tjener noget alment formål, men kun promoverer private ambitioner.