Moldova - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det nuværende Moldova udgjorde den østlige del af fyrstendømmet Moldavien, indtil området mellem floderne Prut og Dnestr, Bessarabien, i 1812 blev erobret af Rusland. Rusland mistede kontrollen med området under Krimkrigen, men efter Den Russisk-tyrkiske Krig 1877-78 blev Bessarabien igen en del af Det Russiske Imperium. Efter Oktoberrevolutionen 1917 gjorde Bessarabien sig fri som et selvstændigt fyrstendømme i union med Rumænien. I et forsøg på atter at gøre krav på Bessarabien dannede Sovjetunionen i 1924 øst for Dnestr en autonom moldavisk sovjetrepublik, hvis befolkning imidlertid kun for en tredjedels vedkommende var moldovere.

I forbindelse med Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt 1939 afstod Rumænien det nordlige Bukovina og Bessarabien til Sovjetunionen. Nordbukovina og den sydlige del af Bessarabien blev integreret i Den Ukrainske SSR, mens resten af Bessarabien og Den Moldaviske ASSR samledes i en sovjetrepublik, Den Moldaviske SSR, i august 1940. Efter 2. Verdenskrig blev mange moldoviske bønder deporteret; området blev ramt af en katastrofal hungersnød, samtidig med at mange ukrainere og russere flyttede til byerne. I 1950'erne forsøgtes republikken under ledelse af Leonid Brezjnev politisk, økonomisk og kulturelt integreret i Sovjetunionen.

Fra 1960'erne kunne der i Den Moldaviske SSR spores en voksende nationalbevidsthed, hvor det historiske, sproglige og kulturelle slægtskab til rumænerne blev understreget. Denne tendens fortsatte i 1970'erne og især i 1980'erne, da der endvidere blev sat spørgsmålstegn ved den sovjetiske anneksion og sovjetiseringspolitikken. I 1988 dannedes en folkefront med krav om reformer, bl.a. selvstændighed. Ved valget i 1990 sejrede den nationalistiske og reformvenlige fløj, og reformkommunisten Mircea Snegur (f. 1940) blev valgt til præsident. Herefter begyndte en "moldoviseringsproces", der imidlertid også resulterede i en reaktion fra den betydelige ikke-moldoviske befolknings side. I august 1990 udråbte gagauserne deres egen republik omkring byen Komrat, mens russere og ukrainere i området øst for Dnestr måneden efter udråbte en selvstændig republik, Dnestrrepublikken, omkring byen Tiraspol. De anerkendtes ikke af centralregeringen i Chişinău, der imidlertid selv 27.8.1991 erklærede sig uafhængig af Sovjetunionen. Moldova lagde sig efterhånden fast på en mindre nationalistisk politik og har fundet en modus vivendi med de ikke-moldoviske nationaliteter og som medlem af SNG understreget en selvstændig kurs i forhold til såvel de umiddelbare naboer, Rumænien og Ukraine, som Rusland. I 1996 afløste en anden tidligere reformkommunist, Petru Lucinschi (f.1940), Snegur på præsidentposten, mens et parlamentsvalg i marts 1998 gav kommunisterne den største andel af stemmerne, uden at de dog opnåede absolut flertal. Det fik de til gengæld ved parlamentsvalget i 2001, der gav kommunistpartiet 71 af de 101 mandater, hvorefter parlamentet valgte partiets leder, Vladimir Voronin (f. 1941), til præsident for fire år. Herved blev Moldova den første og hidtil (2006) eneste tidligere sovjetrepublik, hvor kommunisterne er kommet til magten igen. Voronin fik dog ikke gjort noget ved landets kroniske fattigdom, og problemet med Dnestrrepublikken kom heller ikke nærmere en løsning. Imidlertid var oppositionen splittet, og kommunisterne vandt også parlamentsvalget i 2005, men måtte have støtte fra medlemmer af oppositionen til at få genvalgt Voronin. I sin anden periode ville Voronin satse på at forbedre den sociale og økonomiske situation, demokratisere samfundet, løse konflikten omkring Dnestrrepublikken og søge europæisk integration. Landet er dog fortsat Europas fattigste land, og korruption er udbredt. Moldova er omfattet af EUs naboskabspolitik, og i 2005 iværksattes en handlingsplan for landet med henblik på en tilnærmelse til EUs regler og politiske målsætninger. EU deltager også sammen med OSCE, USA, Rusland og Ukraine i bestræbelserne på at mægle mellem Moldova og Dnestrrepublikken. Ruslands de facto-anerkendelse af udbryderregionen belaster forholdet til Moldova, og forholdet mellem de to lande kølnedes yderligere i 2006, da der opstod uenighed om prisen for gasleverancerne fra det russiske gasselskab Gazprom, og Rusland stoppede for importen af moldovisk vin. Forholdet til nabolandet Rumænien har været anstrengt siden begyndelsen af 1990’erne. Som et neutralt land vil Moldova ikke søge medlemskab af NATO, hvis Partnerskab for Fred-samarbejde landet har deltaget i siden 1994, men i sin anden periode har præsident Voronin opstillet et tættere samarbejde med NATO som et centralt udenrigspolitisk mål. Moldova er medlem af GUAM-samarbejdet og var med til at puste nyt liv i det i 2006.

Læs mere om Moldova.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
BlochP
01/12/2009
Lars Peder Poulsen-Hansen
29/06/2009
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
LP-H
01/02/2009
TP
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki