Charta 77

Charta 77, tjekkoslovakisk menneskerettighedsbevægelse. Charta 77 stiftedes 1.1.1977 med en offentlig erklæring til myndighederne, underskrevet af 241 tjekkoslovakiske borgere. Erklæringen påpegede, at grove krænkelser af menneskerettighederne fandt sted i Tjekkoslovakiet, skønt landet i 1976 havde ratificeret FN's menneskerettighedskonventioner og Helsinkiaftalerne. Man opfordrede myndighederne til at respektere disse aftaler og indbød til dialog.

Bevægelsen definerede sig som et "frit, uformelt og åbent fællesskab af mennesker af forskellig tro og overbevisning", som alene forenedes i et alment forsvar for borger- og menneskerettigheder. Som medlem taltes enhver, som underskrev den oprindelige erklæring, mens tre personer, som udskiftedes hvert år, optrådte som bevægelsens talsmænd. De første talsmænd var forfatteren Václav Havel, filosoffen Jan Patočka og tidligere udenrigsminister Jiří Hájek.

Trods fyringer og fængslinger af erklæringens underskrivere overlevede bevægelsen og fortsatte med at udsende erklæringer om menneskerettighedskrænkelser og andre problemer i det tjekkoslovakiske samfund.

© Polfoto/Czech News Agency

Václav Havel på Wenceslas-pladsen i Prag 12.12.1989 under Fløjlsrevolutionen.

Charta 77 fik stor opmærksomhed i Vesten, mens bevægelsens indflydelse i Tjekkoslovakiet var begrænset til ret snævre sociale miljøer, især i hovedstaden Prag.

Under Fløjlsrevolutionen i 1989 fik mange af bevægelsens medlemmer imidlertid stor indflydelse på landets overgang til demokrati. Charta 77 indstillede sine aktiviteter i 1992.