Milton Obote

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Milton Obote, 28.12.1924-10.10.2005, ugandisk politiker, præsident 1966-71 og 1980-85. Obote valgtes i 1957 til det lovgivende råd, og i 1960 dannede han Uganda People's Congress, UPC. Ved uafhængigheden i 1962 blev Obote statsminister. I 1966 afsatte han ved et statskup præsident Mutesa 2. og søgte herefter at etablere en socialistisk etpartistat for i 1971 selv at blive væltet af sin hærchef, Idi Amin. Da tanzaniske tropper i 1979 slog Amin, genvalgtes Obote i 1980 til præsident, men blev efter en blodig undertrykkelse af oppositionen atter styrtet af hæren i 1985. Obote levede siden i eksil i Zambia, hvorfra han gennem UPC gjorde sin indflydelse i Uganda gældende.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
JBoes
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki