Mombasa

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Fort Jesus er Mombasas mest populære turistattraktion. Fortet, der ligger langs kysten nær den gamle bydel, blev bygget i slutningen af 1500-t. af portugiserne.

Mombasa, Kenyas næststørste by og eneste havneby af betydning; 665.000 indb. (2009). Havnen, der er Østafrikas største og bedste naturhavn, betjener ikke blot Kenya, men også Uganda, Rwanda, Burundi og den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Østafrikas vigtigste vej- og jernbaneforbindelse forbinder byen med Nairobi. Jernbanebyggeriet blev indledt allerede i 1896 og dannede grundlag for den britiske kolonisering af Kenya. Et stort olieraffinaderi er baseret på importeret råolie, og der er rørledning til Victoriasøen. Byen har også cementindustri og bilsamlefabrik.

Bybilledet er sammensat og rummer elementer fra den arabiskprægede swahilikultur og enkelte levn, fx det meget velbevarede Fort Jesus, fra den portugisiske tid. Fort Jesus er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Mombasa gamle havn.

Mombasa gamle havn.

Mombasa grundlagdes i 1000-t. af arabiske købmænd, og den var herefter en vigtig mellemstation for handelen på Det Indiske Ocean. Byen var således en driftig handelsby, da Vasco da Gama i 1498 nåede hertil på rejsen til Indien. Pga. byens vigtige strategiske betydning var den udsat for mange angreb og belejringer og kom på skiftevis arabiske, persiske, portugisiske og tyrkiske hænder. Fra ca. 1840 opnåede sultanen af Zanzibar kontrol over Mombasa, og 1895-1907 var den under britisk administration og fungerede da som regionshovedstad i Britisk Østafrika.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Fort Jesus er Mombasas mest populære turistattraktion. Fortet, der ligger langs kysten nær den gamle bydel, blev bygget i slutningen af 1500-t. af portugiserne.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/12/2012
Oprindelige forfattere
LS-N
01/02/2009
TEne
01/02/2009
TSeh
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki