Alexandria

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Alexandria.

Alexandria.

Alexandria, al-Iskandariyya, Egyptens næststørste by; 3,9 mio. indb. (2006). Byen ligger 200 km NV for Cairo og strækker sig 20 km langs Middelhavet i en få km bred stribe. Havnen er Egyptens vigtigste med eksport af bl.a. råolie og bomuld. Den er delt i to bassiner af halvøen Ras al-Tin: fiskerihavnen på den østlige side og industrihavnen på den vestlige. Herfra er det via kanalen al-Mahmudiyya muligt at besejle Nilen og dens delta.

Forekomsten af naturgas i området (produktion siden 1979) og bygningen af en olierørledning fra Suez har gjort byen til et vigtigt industrielt center. Foruden raffinaderi og petrokemisk industri er der jern- og stålværker, bilfabrik og tekstilindustri.

Byen har store problemer med spildevand, og der er øget erkendelse af de skadevirkninger, som det giver både for de rige oldtidsminder (bl.a. havneanlæg) og for badeturismen.

Turisme er også vigtig; pga. et behageligt klima vælger op imod 2 mio. egyptere at tilbringe sommeren i Alexandria.

Alexandria. Bibliotheca Alexandrina.

Alexandria. Bibliotheca Alexandrina.

Alexandrias sporvejsnet er blandt de ældste i verden; de første spor blev lagt i 1860, og banerne blev eldrevne allerede i 1902. Enkelte københavnske sporvogne kan stadig ses køre i byen, men systemet er i øvrigt moderne og effektivt. I 2002 åbnede der internationale prestigebibliotek Bibliotheca Alexandrina, som Egypten har opbygget i samarbejde med UNESCO siden 1989.

Historie

Alexandria var oldtidens største by næst efter Rom. Den blev grundlagt oven på landsbyen Rhakotis af Alexander den Store i april 331 f.Kr. og anlagt efter den hippokratiske byplan af arkitekten Deinokrates fra Rhodos.

Faros. I 1995 fandt franske undervandsarkæologer rester af blokke, statuer og søjledele i havet ud for Alexandria, som med al sandsynlighed stammer fra Faros. Indtil da var fyrtårnets udseende kun kendt fra antikke fremstillinger og arabiske rejsendes beskrivelser. Det skal have været 120-140 m højt og have haft en tredelt opbygning med en lanterne øverst, der bar en statue af Zeus eller Poseidon. Mere eller mindre fantasifulde fremstillinger som dette farvelagte kobberstik efter et billede af Johann Bernhard Fischer von Erlach, ca. 1700, giver en idé om, hvordan Faros kan have set ud.

En 1200 meter lang mole (heptastadion) forbandt byen med øen Faros, hvor Sostratos fra Knidos i 279 f.Kr. byggede det berømte fyrtårn, et af Verdens Syv Underværker.

Øst og vest for molen lå byens to store havne, og Alexandria afløste straks byen Naukratis som forbindelsesled mellem Egypten og den græske verden. En sen kilde beretter, at der engang var 47.790 huse i Alexandria, hvilket modsvarer Diodors oplysning om, at byen på kejser Augustus' tid havde 300.000 frie indbyggere.

Kernen i byens befolkning var dels den politisk privilegerede gruppe af grækere og makedonere, bosat bag østhavnen i kvarteret Neapolis rundt om byens gymnasion, dels egyptere, bosat i Rhakotis og endelig en meget stor gruppe græsktalende jøder, som i 100-t. f.Kr. sørgede for en græsk udgave af Det Gamle Testamente (Septuaginta). De boede i verdens ældste kendte "ghetto" i byens østlige kvarter. Byens multietniske sammensætning afspejles i de velbevarede gravpladser med rigt dekorerede kammergrave.

Alexandrias græsk-makedonske befolkning var en selvstyrende bystat oprindelig med demokratiske institutioner, og byen regnedes ikke for en del af Egypten.

I kilderne kaldes byen Alexandria ved Egypten (ikke i Egypten). Allerede under Ptolemaios 1. blev den imidlertid kongens residensby og afløste Memphis som rigets hovedstad. Paladset lå ved østhavnen, og i tilknytning til paladset lå Alexander den Stores mausoleum og Museion, den helligdom for de ni muser, som var den institutionelle ramme om oldtidens største lærdomscenter og bibliotek, Det Alexandrinske Bibliotek.

Kilden til byens store velstand var handel, først og fremmest eksport af Egyptens egne produkter, korn og papyrus, men også transithandel med varer fra Indien og Arabien, som blev sejlet til Alexandria ad Dareios 1.s Kanal mellem Det Røde Hav og Middelhavet.

Oldtidens Alexandria ligger begravet under den moderne by, og det er kun lykkedes at finde fundamenterne af nogle få af de berømte bygninger, nemlig Caesareion, Kleopatras tempel for Cæsar, siden hen viet til Augustus, og Serapistemplet bag den endnu eksisterende Pompejussøjle, opført i 302 e.Kr.

Ligesom i Rom var der under Alexandria et omfattende net af katakomber. Museion blev ødelagt under kejser Aurelian, og biblioteket brændte igen i 389.

Kristendommen kom til Alexandria i 100-t., og fra beg. af 200-t. havde byen sammen med Antiochia en af de betydeligste menigheder i Østkirken, se den alexandrinske skole. Alexandria blev i 300-t. sæde for en af Østkirkens fire patriarker, og den alexandrinske biskop kaldte sig både patriark og pave.

I 642 blev Alexandria erobret af araberne. Allerede i middelalderen kom den til at stå i skygge af den nye hovedstad, Cairo, og fik aldrig større betydning for islamisk kultur. Alexandrias havn vedblev at være vigtig som omladningssted for varer fra Østen til Europa, indtil Vasco da Gama 1497-99 opdagede den direkte søvej til Indien syd om Afrika.

Byens økonomiske betydning blev derpå kraftigt reduceret, og i 1517 blev den en del af Osmannerriget. Efter Napoleons invasion i Egypten blev Alexandria skueplads for et større slag og i 1801 erobret af briterne. I 1882 erobrede Storbritannien Egypten, og Alexandria blev bombet og plyndret. Fra da af og indtil 1947 var Alexandria et flådestøttepunkt for briterne i Middelhavet.

Arkæologiske undersøgelser af den antikke storby blev gennem 1990'erne intensiveret. Undervandsarkæologiske undersøgelser i den østlige del af Alexandrias havn resulterede i en række opsigtsvækkende fund.

Som et resultat af gentagne kraftige jordskælv har vandstanden ændret sig betragteligt, og en stor del af den antikke by ligger i dag som ruiner i havnen. Man har bl.a. identificeret fundamentet til fyrtårnet på Faros, ligesom store mængder af arkitektoniske fragmenter og skulpturer fra byens storhedstid i den hellenistiske periode er blevet tilvejebragt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/12/2011
Oprindelige forfattere
HAdri
29/01/2009
MaHv
29/01/2009
MHH
29/01/2009
MlmØst
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki