Algeriet - natur

Algeriet kan naturligt opdeles i to zoner: den bjergrige, nordlige zone ved Middelhavet og det sydlige ørkenområde i algerisk Sahara.

Den nordlige del er domineret af Atlasbjergene, der løber i flere kæder, bredere mod vest, smallere mod øst og sjældent højere end 2000 m. Det er unge bjerge fra den alpine foldning i tertiærtiden. Kun få steder er jordlaget tilstrækkeligt udviklet til opdyrkning. Den nordligste af bjergkæderne er Tell Atlas, kun adskilt fra Middelhavet af en smal kystslette. Syd herfor ligger de høje plateauer, et fladt slettelandskab, der strækker sig ca. 160 km gennem landet. Mod øst skråner sletten ned til Hodnabassinet. Højsletten har mange afløbsløse lavninger med søer og saltsumpe. Den afgrænses mod syd af Sahara Atlas, der mod øst løber sammen med Tell Atlas. Sahara Atlas er mere ufremkommelig end Tell Atlas og er en barriere for de nord-sydgående forbindelser i landet.

Den naturlige vegetation i Nordalgeriet er maki med hårdføre arter som vild oliven, tornblad, mastiktræer og dværgpalmer; de kan udnytte vinterregnen og tåle den voldsomme fordampning i den tørre, hede sommer. Den oprindelige maki findes dog kun få steder pga. fældning og opdyrkning. Den sydlige del har overalt ørkenklima. I den vestlige del ligger den store sandørken Erg, kun afbrudt af enkelte klippepartier. I SØ ligger det store Ahaggarmassiv (med Mt. Tahat 2918 m), og i den centrale del af algeriske Sahara ligger Tademait-plateauet. Overalt er klimaet ekstremt tørt og præget af store temperatursvingninger, årligt og dagligt; her er nogle af verdens højeste lufttemperaturer målt (55 °C). Vegetationen består af hårdføre træarter med dybtgående rodnet (akacie bl.a.) og forskellige græsarter, der grønnes umiddelbart efter nedbørsperioder.

Læs mere om Algeriet.