Tunis

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Azulejos

Tunis. I forgrunden ses fliserne med de rigt varierede mønstre, der beklæder det øverste af en bygning i Tunis.

Tunis, (arab. Tūnis, af lat. Tunes), hovedstad i Tunesien; 691.000 indb. (2002), ca. 2 mio. i storbyområdet. Byen ligger ved en sø, som danner forbindelse til Middelhavet. Det vigtigste havneområde ligger i La Goulette ved søens udmunding i Tunisbugten. Den gamle bydel, medinaen, er stadig et livligt forretnings- og beboelseskvarter med snoede gader og stræder, centreret omkring Zitounamoskéen og ofte med hver deres specialisering. Medinaen rummer endvidere Nationalbiblioteket samt en række velbevarede moskéer, mindre museer og gamle paladser. Mod vest støder medinaen op til den højtbeliggende Place de la Kasbah med ministerier og regeringsadministration og i forlængelse heraf Tunis Rådhus og den ældste del af Tunis Universitet. Omkring hovedstrøgene breder de fransketablerede kvarterer sig med butikker, hoteller, restauranter, biografer og caféer. Siden uafhængigheden i 1956 har en række nye kvarterer spredt sig mod både nord, vest og syd. Der er dels tale om velplanlagte og meget moderne beboelses- og forretningskvarterer, dels om spontan bebyggelse opstået som følge af den store tilvandring fra de indre og sydlige dele af landet. Ud over at være en vigtig handelsby har Tunis også tekstil- og fødevareindustri, og turismen er af stor økonomisk betydning.Byen er en af Afrikas meget få byer med et egentligt bybanesystem. Den har fire linjer såkaldt letmetro, dvs. sporvogne i egen tracé, som de kendes fra tyske byer.

Byen, der ligger nær Karthago, fik i 800-t. e.Kr. betydning som hovedstad for aghlabiderne. I 1160 blev den et administrativt centrum for almohaderne, og som hovedstad for hafsiderne (1228-1574) havde den en storhedstid. Under almohaderne opførtes et citadel, som forblev byens centrum, indtil Tunesien i 1881 blev fransk protektorat. Franskmændene udvidede byens havn og fik efterhånden anlagt en helt ny europæisk bydel. Tunis blev hovedstad ved Tunesiens selvstændighed i 1956.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tunis. I forgrunden ses fliserne med de rigt varierede mønstre, der beklæder det øverste af en bygning i Tunis.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
AMR
02/02/2009
JBS
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki