Jan Brand, Johannes Henricus Brand, 6.12.1823-14.7.1888, præsident for boerrepublikken Orange Fristaten i Sydafrika fra 1864. Efter en lang krig med basutofolket var Brands fredsbetingelser så strenge, at Basutoland (fra 1966 Lesotho) selv bad om at blive annekteret af briterne, hvilket skete i 1868. Under krigen mellem Storbritannien og Transvaalrepublikken i 1880-81 udfoldede han som mægler store anstrengelser for at skabe fred mellem parterne. Brand blev i 1882 adlet for sin indsats af dronning Victoria.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki