Guinea

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
/files/11324/=ud_a_281151.mp3?revision=2

Guinea, (af berberisk ignawen, plur. af agnaw 'sort mand'), tidl. Fransk Guinea, republik i Vestafrika, tidl. fransk koloni; ofte bruges betegnelsen Guinea-Conakry for at adskille landet fra den mindre nabo, Guinea-Bissau. Efter selvstændigheden i 1958 var landet i mange år kendt som et lukket og autoritært styret land; i 1990'erne er meget ændret, men det er fortsat blandt verdens meget fattige lande.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget ved uafhængigheden i 1958. Som tidligere fransk koloni valgte landet et flag med tre lodrette striber. Læs videre om Guineas nationalflag.

Guinea (Landefakta)
 25632691.601.png  25657961.601.png
Dansk navn Guinea
Lokalt navn République de Guinée
Engelsk navn Guinea
Uafhængighed 1958
Areal 245.800 km2
Indbyggertal (2007) 9.690.000
Hovedstad Conakry
Sprog fransk (off.), fulani, malinka og ca. 25 andre niger-kordofanske sprog
Befolkning fulani 40%, malinke 26%, susu 11%, kissi 7%, kpelle 5%, andre 11%
Religion muslimer 85%, kristne 8%, naturfolks religioner 7%
Møntenhed guinea franc
Møntkode GNF
Nationalitetsmærke til biler RG
Internetdomænenavn .gn
BNP pr. indb. (2007) 384 $
Middellevetid (2007) mænd 54 år, kvinder 54 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,445
Indeks for levevilkår (position) 160

Geografi

Guinea er verdens næststørste bauxitproducent (efter Australien), og en stor del udsmeltes til aluminium i landet. Læs videre om Guineas geografi.

Befolkning

Befolkningen vokser med lidt mere end 2,5% om året (2006). Fødselshyppigheden er høj, kvinderne får i gnsn. 5-6 børn, men spædbørnsdødeligheden er blandt de højeste i verden. Op imod 10% af børnene dør inden for det første leveår. Tilsvarende er middellevetiden kun 53,5 år (2005).

Økonomi

Økonomien har været præget af forandring siden 1984, hvor et militærkup fulgte efter præsident Sékou Tourés død. 200.000 guineanere i eksil vendte hjem i løbet af få måneder, og økonomien blev liberaliseret. Læs videre om Guineas økonomi.

Sprog

Der tales ca. 25 niger-kordofanske sprog i landet, halvt af mande-, halvt af den vestatlantiske sprogfamilie. Vigtigst er fulani, der tales af ca. 40%, og mandesprogene maninka og susu, der tales af hhv. 25 og 10% af befolkningen. Fransk er officielt sprog.

Religion

Ca. 85% af befolkningen er muslimer; denne procent har været stigende, idet folk fra de traditionelle religioner bliver muslimer, ikke mindst som følge af de dominerende sufibroderskabers indflydelse. Omkring 8% af befolkningen er kristne.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1991 med en ændring fra 1992, der tillader et ubegrænset antal politiske partier... Læs videre om Guineas forfatning.

 

Uddannelse

Det franskprægede uddannelsessystem omfatter en seksårig grundskole, der i byerne begynder, når børnene er seks år, på landet senere... Læs videre om Guineas uddannelsessystem.

Musik

Guineas musik falder i fire regioner, mellem hvilke instrumenter, vokalstil og struktur varierer. Landet var i 1950'erne pioner inden for afrikansk kulturpolitik... Læs videre om musik i Guinea.

Historie

Området har været befolket i ca. 30.000 år, og der har eksisteret landbrug i ca. 3000 år. Omkring år 900 e.Kr. indvandrede store grupper af susuer fra ørkenområderne i nord og trængte de oprindelige indbyggere, bagaerne, ud til kysten. Læs videre om Guineas historie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25632691.601.svg (960 bytes)

Admin

05/02/2009

[+25657961.601.svg (315.43 kB)

Admin

05/02/2009

[+26972575.601.svg (208.26 kB)

Admin

05/02/2009

[+ud_a_281151.mp3 (5.7 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/11/2010
Oprindelig forfatter
BJAnd
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki