Niger - geografi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Arealmæssigt er Niger Vestafrikas største stat, og landet strækker sig fra Sahara i nord gennem Sahelbæltet til den nordlige del af Sudansavannen mod syd. Langt størstedelen ligger i det tropiske bælte; mod syd er der de fleste år en kortvarig regntid fra maj til august.

Sahara er præget af sten-, grus- og sandflader, men afbrydes af bjergområdet Aïr midt i landet. Vest for Aïr er der siden 1971 udvundet uran fra en stor åben mine ved Arlit. Lokal kulbrydning leverer energi til uranbrydningen. Nedbør over Aïr og højtliggende grundvand giver i normale år de lokale tuareger mulighed for et betydeligt dyrehold, og flere gamle karavanebyer, bl.a. Agadèz, vidner om, at området i århundreder har været knudepunkt for karavaneruterne gennem Sahara. Tørkeår i 1970'erne og 1984-85 fordrev mange tuareger til nabolandene eller til byerne.

Øst for Aïr ligger den store Ténéré-ørken. Sandformationerne har givet den betegnelsen Saharas smukkeste ørken. Beboelse findes kun her i et par oaser og saltlejerne i Bilma. Saltudvinding og salthandel har gennem historien spillet en stor rolle, og endnu i dag transporteres saltplader fra Bilma med karavane de fem dagsmarcher til Agadèz. Syd for Aïr begynder Sahels busksteppe, og hertil flytter fulanierne hovedparten af deres store flokke af zebukvæg i regntiden; i tørtiden vandrer de sydpå igen.

Okser. Zebukvæg.

Okser. Zebukvæg.

Området er gennemskåret af store tørdale, som vidner om tidligere tiders fugtigere klima. Busksteppen fortsætter, afbrudt af enkelte oaser, til Nigers sydøstlige hjørne omkring den næsten udtørrede Tchadsø, hvor kanuri-folket bor. Her, tæt ved grænsen til Nigeria og ved overgangen til savanne, ligger også den gamle handelsby Zinder, hvis sultan stadig har en vis magt. Størstedelen af Nigers befolkning bor på savannen. Lokale jordbundsforhold bestemmer grænsen for agerbrug, men erosion og jordfygning har mindsket hausabefolkningens traditionelle agerbrug. Også herfra flygtede landbefolkningen under tørkeårene i 1970'erne og 1980'erne, men mange er vendt tilbage, og landet har siden midten af 1980'erne været selvforsynende med korn. 1995-97 var der dog igen tørke, og mange er atter draget til byerne. De traditionelle afgrøder er hirse, durra og maniok med jordnødder og bomuld som cash crops; i 1990'erne er foderplanten cow-pea (vignabønne) til det nigerianske marked blevet den vigtigste salgsafgrøde.

I det sydvestlige hjørne af landet mod Benin og Burkina Faso ligger Nigerflodens brede slette, der bebos af djerma- og songhai-folkene. Her findes et mindre område med risavl, kunstvandet med Nigerflodens vand, og her ligger Niamey, landets hovedstad og altdominerende centrum.

Økonomi og sociale forhold

Kvæghold og agerbrug beskæftiger ca. 80% af befolkningen og bidrager med skønsmæssigt 35% af BNP. Levestandarden er for det store flertal meget lav; målt efter FNs levevilkårsindeks, HDI, lå Niger i 2006 sidst blandt de 177 lande, der var tal fra. I et land som Niger er sådanne tal dog usikre; fx vurderer Verdensbanken, at 70% af den økonomiske aktivitet i landet sker i den uformelle sektor og således ikke indgår i statistikken.

Udenrigsøkonomien er præget af enorme lån, som bl.a. blev optaget til fødevareimport i tørkeårene og for at klare de faldende priser på den helt dominerende eksportvare, uran. Hertil kommer, at statens indtægter generelt er meget små; bl.a. foregår en stor del af landbrugseksporten illegalt, ligesom bl.a. benzin indsmugles over den 2000 km lange grænse til Nigeria. Faldende priser på uran førte til finansiel krise 1998-2001 og resulterede i omfattende strejker, da lønninger i mange måneder ikke blev udbetalt. Udlandsgælden blev i 2000 reduceret af Verdensbankens gældssaneringsprogram.

Den massive flugt fra landbrugsdistrikterne i tørkeårene skabte store slumkvarterer i byerne, og mange blev flygtninge i nabolandene. I regnfulde år vendte mange tilbage, men især for tuaregerne har det været problematisk at genoptage den nomadiske levevis. Siden 1980'erne har der været voldelige konflikter med flere hundrede dræbte. Efter udenlandsk mægling har tuaregerne fået løfte om et vist indre selvstyre. Fredsslutningen 1997-99 førte til, at størstedelen af flygtningene vendte tilbage til Niger; oprørerne blev integreret i de væbnede styrker. Ved Tchadsøen er der fortsat stridigheder om græsnings- og fiskerirettigheder.

Niger er et af de højt prioriterede lande for dansk ulandsbistand, men som de øvrige EU-lande har Danmark skruet ned for bistanden efter militærkuppet i 1996. Der ydes dog fortsat støtte til projekter inden for demokrati- og menneskerettighedsområdet samt vedrørende sundhed, kvinders muligheder, vand og bæredygtig udnyttelse af brænde.

Læs mere om Niger.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/02/2010
Oprindelig forfatter
BJAnd
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki