Songhairiget

Songhairiget, Songhayriget, vestafrikansk rige, der formodentlig opstod som et mindre høvdingedømme sidst i 700-t. og gik til grunde som Vestafrikas mægtigste rige i 1591. I rigets storhedstid i 1500-t. omfattede det dele af det nuværende Mali, Niger, Nigeria, Benin, Guinea, Senegal, Gambia og Mauretanien. Rigets tidlige historie er omdiskuteret. Der er dog enighed om, at det først var efter det mægtige Maliriges begyndende opløsning i slutningen af 1300-t., at Songhairiget blev stærkt nok til for alvor at markere sig i regionen. Vendepunktet kom i 1468, da Sonni Ali, der herskede 1464-92, erobrede Timbuktu. I 1473 indtog hans hær også byen Jenne. Med Gao som hovedstad kontrollerede riget dermed områdets tre vigtigste handelsbyer, og under Muhammad 1. Askia 1493-1528 ekspanderede riget voldsomt. Rigets økonomi var baseret på udvinding af guld, salt og kobber, på slavehandel og kontrol med handel gennem Sahara samt på landbrugsdyrkning langs Nigerfloden.

Songhairiget var inddelt i fem provinser med centralt udnævnte guvernører og var administrativt kendetegnet ved en højere grad af central kontrol, end tilfældet havde været i Maliriget og Ghanariget. Retssystemet byggede på islamisk ret. Riget gik i opløsning i 1591, da det blev invaderet af marokkanske styrker udstyret med skydevåben.