Eretria

Eretria, i antikken den næststørste bystat på Euboia, grundlagt i 700-t. f.Kr. formentlig af tilflyttere fra nabobyen Lefkandi. Det er den ældste kendte muromkransede by i selve Hellas og i arkaisk tid en af de mægtigste bystater. Eretria var moderby for kolonier, der blev grundlagt i Syditalien og på Chalkidike.

Eretria støttede den joniske opstand mod perserne i 499 f.Kr., og under den persiske straffeekspedition i 490 mod jonernes forbundsfæller blev byen jævnet med jorden, og befolkningen tvangsforflyttet til Persien. Eretria blev imidlertid hurtigt befolket igen og var et fremtrædende medlem af begge de attiske søforbund. 341 f.Kr. gik Eretria med i dannelse af en euboiisk forbundsstat. 198 f.Kr. blev byen erobret af romerne og udsat for en ødelæggelse, som den aldrig forvandt.

Udgravninger har vist, at Eretria var beboet fra 700-t. f.Kr., idet der kendes et stort antal hytter fra den tid. Fra samme periode stammer en gruppe grave, hvorover der senere blev anlagt en herohelligdom. Eretria blev omgivet af en mur ca. 600 f.Kr.; samtidig blev det første Apollontempel opført. Fra ca. 490 f.Kr. stammer det andet tempel, hvorfra dele af skulpturudsmykningen er bevaret, og fra hellenistisk tid en række offentlige bygninger, en Isishelligdom og to paladser. Et af dem ligger hen over herohelligdommen og indeholder bl.a. baderum med nogle af de ældste kendte hypokaustanlæg (100-t. f.Kr.). Endelig findes der rester af klassiske og hellenistiske privathuse, nogle udsmykket med rullestensmosaikker.