Frygien, i antikken et landskab i det nordvestlige Lilleasien. Området blev opkaldt efter frygerne, et indoeuropæisk folk, der havde bosat sig i Lilleasien ca. 1200 f.Kr. Ud over gennem arkæologiske levn kendes frygernes tidlige historie kun fra skildringer hos grækerne og assyrerne. Herodot beretter således, at frygerne var indvandret til Lilleasien fra Makedonien gennem Thrakien. I 700-t. f.Kr. etablerede de et rige med hovedstad i Gordion (nuv. Yassıhüyük SV for Ankara). I 333 f.Kr. blev riget erobret af Alexander den Store. I hellenistisk tid var området først en del af Seleukideriget, dernæst blev Østfrygien fra 279 f.Kr. besat af indtrængende keltere, mens Vestfrygien blev en del af Pergamon. I 133 f.Kr. gjorde romerne Vestfrygien til provinsen Asia, en status, som først ændredes i 300 e.Kr., da kejser Diokletian opdelte området i to provinser.
Det talte sprog i Frygien 1000 f.Kr. til ca. 300 e.Kr. er et indoeuropæisk sprog. Frygisk kendes gennem to grupper af indskrifter i græske eller med græsk beslægtede alfabeter, oldfrygisk fra ca. 700-300 f.Kr. og senfrygisk fra perioden omkring 200 e.Kr. Sproget, der blev stærkt påvirket af græsk, har mht. sprogligt slægtskab været sat i forbindelse med armensk, men visse træk synes også at pege vestpå til italisk og keltisk. Ifølge Platon har græsk flere vigtige låneord fra frygisk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki