Dacia

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/5990/=ud_a_129600.mp3?revision=1

Dacia, Dakien, romersk provins stort set sammenfaldende med det nuværende Rumænien med undtagelse af området Dobrogea ud mod Sortehavet, der i antikken var en del af provinsen Moesia. Kejser Domitian førte i 85-88 krig mod de dakiske stammer, som blev ledet af Decebalus, men først med kejser Trajans Dakerkrige 101-02 og 105-06 og efter Decebalus' selvmord lykkedes det at etablere området som romersk provins i 106. På Trajansøjlen i Rom har kejseren ladet disse krige forevige. I 158/59 blev Dacia opdelt i tre provinser.

I forbindelse med provinsetableringen anlagde romerne en række byer, der alle havde militærlejre som udgangspunkt. Dakernes hovedby Sarmizegetusa (nuv. Várhely) blev ophøjet til koloni og blev sæde for prokuratoren; Apulum (nuv. Alba Julia) blev sæde for den militære administration.

Romernes hovedinteresser i området var dels strategiske, dels økonomiske, idet de ønskede at få kontrol med udvindingen af betydelige guld- og sølvforekomster især i Transsylvanien. For at sikre kontrollen med udvindingen samt garantere freden i provinsen udstationerede romerne store troppestyrker i Dacia; det antages, at hæren på sit højeste talte over 50.000 mand.

I 200-t. blev Dacia angrebet af frie dakere, der havde slået sig ned nord for provinsgrænsen, og i 271 opgav romerne provinsen; der var dog fortsat militærenheder udstationeret langs Donau. Om end romaniseringen antagelig kun blev udbredt til visse grupper af befolkningen, fik latin så stor indflydelse på den sproglige udvikling i området, at det blev grundstammen i rumænsk sprog.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_129600.mp3 (5.7 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
MeHa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki