Dacia

Dacia, Dakien, romersk provins stort set sammenfaldende med det nuværende Rumænien med undtagelse af området Dobrogea ud mod Sortehavet, der i antikken var en del af provinsen Moesia. Kejser Domitian førte i 85-88 krig mod de dakiske stammer, som blev ledet af Decebalus, men først med kejser Trajans Dakerkrige 101-02 og 105-06 og efter Decebalus' selvmord lykkedes det at etablere området som romersk provins i 106. På Trajansøjlen i Rom har kejseren ladet disse krige forevige. I 158/59 blev Dacia opdelt i tre provinser.

I forbindelse med provinsetableringen anlagde romerne en række byer, der alle havde militærlejre som udgangspunkt. Dakernes hovedby Sarmizegetusa (nuv. Várhely) blev ophøjet til koloni og blev sæde for prokuratoren; Apulum (nuv. Alba Julia) blev sæde for den militære administration.

Romernes hovedinteresser i området var dels strategiske, dels økonomiske, idet de ønskede at få kontrol med udvindingen af betydelige guld- og sølvforekomster især i Transsylvanien. For at sikre kontrollen med udvindingen samt garantere freden i provinsen udstationerede romerne store troppestyrker i Dacia; det antages, at hæren på sit højeste talte over 50.000 mand.

I 200-t. blev Dacia angrebet af frie dakere, der havde slået sig ned nord for provinsgrænsen, og i 271 opgav romerne provinsen; der var dog fortsat militærenheder udstationeret langs Donau. Om end romaniseringen antagelig kun blev udbredt til visse grupper af befolkningen, fik latin så stor indflydelse på den sproglige udvikling i området, at det blev grundstammen i rumænsk sprog.