© Ancient Art & Architecture Collection/R. Sheridan
Teutoburger Wald. I Slaget i Teutoburgerskoven nedslagtede germanerne næsten tre romerske legioner under ledelse af Varus, der begik selvmord efter ydmygelsen. Denne gravsten vidner om slaget; den er rejst til minde om Marcus Caelius fra den 18. legion, der ifølge indskriften i en alder af 53 år faldt i Varus-slaget. Hans brystpanser prydes af udmærkelsestegn, og staven angiver hans kommandomyndighed. Stenen er fundet ved Fürstenberg nord for Köln og findes i dag på Rheinisches Landesmuseum, Bonn.
Arminius, ca. 17 f.Kr.-19 f.Kr., høvding hos den germanske stamme cheruskerne samt romersk borger og ridder.
I år 9 e.Kr. organiserede og ledede Arminius det oprør, som i Teutoburgerskoven totalt udslettede tre romerske legioner under Publius Quintilius Varus.
I årene efter fortsatte han oprøret mod romerne; senere bekrigede han markomannernes høvding Maroboduus, men blev forrådt og dræbt af sine egne folk.
Arminius er især i slutningen af 1800-t. af tyskerne blevet betragtet som germansk nationalhelt under navnet Hermann.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki