kohorte, (af ko- og lat. hortus 'indelukke, gård, have', senere om separat opstillede grupper), infanterienhed inden for den romerske hær. En legion bestod af i alt ti kohorter på hver 500-600 mand, og hver kohorte af tre manipler og seks centurier. Denne inddeling gik tilbage til Gajus Marius' hærreform ca. 100 f.Kr. Kohorten blev ledet af den centurion i enheden, der havde højest anciennitet. Inden for hjælpetropperne bestod en kohorte af 500 eller 1000 mand; de blev kommanderet af en præfekt eller en tribun. Se også romersk hærvæsen.
Viser 1-1 af 1
I et brev fra Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed, november 2009, til min kone, som er sygeplejerske står der som indledning: "Kære kollega, Den danske Sygeplejerksekohorte blev etableret i 1993 ..." ... Burde man ikke kunne slå ordet kohorte op (som giver en relevant/aktuel forklaring på ordet) i den kontekst, i "Den Store Danske" ? mvh Flemming Torp
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki