romersk navngivning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

romersk navngivning, i klassisk tid havde mænd med fuld romersk borgerret i alt fem komponenter i deres navn: fornavn (praenomen), fx Marcus; slægtsnavn (gentilicium eller nomen), fx Tullius; filiation, dvs. angivelse af, hvem faderen var, fx Marci filius 'søn af Marcus'. Derefter angav man, hvilken tribus ('valgkreds') man tilhørte, fx tribu Cornelia, og endelig et cognomen (tilnavn), fx Cicero, som angav, hvilken gren af slægten man tilhørte. Normalt opgav man kun tre af disse navne (tria nomina) som indikering af sin retslige status, i dette eksempel Marcus Tullius Cicero.

Frie kvinder, som ikke var indskrevet i nogen tribus, da de ikke havde stemmeret, havde også tre navne, selvom fornavnet sjældent nævnes. Man benyttede her slægtsnavnet i hunkøn. Ciceros datter hed således Tullia. Som cognomen benyttedes ofte et betydningsbærende, fx Secunda eller Tertia (nummer 'to' eller 'tre') eller minor eller major (den 'mindre' eller 'større', dvs. yngre eller ældre).

Ikke-romerske borgere havde kun et eller eventuelt to navne.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
28/05/2012
Marie-Louise Hammer
27/05/2012
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
MeHa
Oprindelig forfatter
POErs
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki