romersk navngivning

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

romersk navngivning, i klassisk tid havde mænd med fuld romersk borgerret i alt fem komponenter i deres navn: fornavn (praenomen), fx Marcus; slægtsnavn (gentilicium eller nomen), fx Tullius; filiation, dvs. angivelse af, hvem faderen var, fx Marci filius 'søn af Marcus'. Derefter angav man, hvilken tribus ('valgkreds') man tilhørte, fx tribu Cornelia, og endelig et cognomen (tilnavn), fx Cicero, som angav, hvilken gren af slægten man tilhørte. Normalt opgav man kun tre af disse navne (tria nomina) som indikering af sin retslige status, i dette eksempel Marcus Tullius Cicero.

Frie kvinder, som ikke var indskrevet i nogen tribus, da de ikke havde stemmeret, havde også tre navne, selvom fornavnet sjældent nævnes. Man benyttede her slægtsnavnet i hunkøn. Ciceros datter hed således Tullia. Som cognomen benyttedes ofte et betydningsbærende, fx Secunda eller Tertia (nummer 'to' eller 'tre') eller minor eller major (den 'mindre' eller 'større', dvs. yngre eller ældre).

Ikke-romerske borgere havde kun et eller eventuelt to navne.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger i Bøger app

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere: Redaktionen
28/05/2012; Marie-Louise Hammer
27/05/2012; Redaktionen
01/02/2009
Ekspert: MeHa
Oprindelig forfatter: POErs
01/02/2009

Emnetræ

Romerriget
- Romerriget til ca. 27 f.Kr.
  - ...
  - romersk historieskrivning
  - romersk hærvæsen
  - romersk landmåling
  - romersk mål og vægt
  - romersk navngivning
  - Rostra
  - sabinere
  - saepta
  - saksere
  - saltus
  - ...