Asien.
Asien, den største verdensdel og den folkerigeste med over 3,67 mia. indb. (2001). Asien er kontrasternes verdensdel; natur, befolkning og erhvervsforhold viser stor variation. I Asien findes næsten alle kulturformer fra samlere og lavere jægere til den mest moderne industrikultur. Også samfundenes historisk forankrede organisationsformer og strategier for udvikling er forskellige. En tabel over Asiens lande, hovedstæder, indbyggertal og areal findes her: Asiens lande.
Asien adskilles konventionelt fra Europa ved bjergkæderne Ural og Kaukasus og fra Afrika ved lavningen, hvori Suezkanalen er anlagt. Læs mere om Asiens geografi.
Store dele af Asien ligger langt fra havet, og verdensdelen er præget af fastlandsklima med meget store forskelle mellem sommer og vinter. Læs mere om Asiens klima.
Asien. Positionskort.
Asien er både det største og yngste af Jordens kontinenter. Hovedparten af det asiatiske kontinent indgår sammen med Europa i Den Eurasiske Plade, andre dele tilhører andre plader. Læs mere om Asiens geologi.
Asien udgør en tredjedel af Jordens landområder, men bebos af ca. 60% af befolkningen. Sammenlignet med andre kontinenter findes her flere forskellige racetyper og folkeslag. Læs mere om Asiens folkeslag.
I Asien genfindes tre sprogætter, som også tales i andre dele af det euro-afro-asiatiske storkontinent: indoeuropæiske, semitiske og uralske sprog. Læs mere om Asiens sprog.
Asien er hjemsted for religionsformer i alle afskygninger. De store religioner jødedommen, kristendommen, islam, zarathustrismen, hinduismen, buddhismen, kongfuzianismen, daoismen og shintoismen opstod her. Læs mere om religion i Asien.
© Mathilde Foto/Søren Lauridsen
Asien. Indonesien. Rismarker udplantes på Bali.
De store forskelle mellem sygdomsmønstrene i Asiens enkelte lande afspejler de meget store forskelle mellem landenes økonomiske udvikling og infrastruktur. Læs mere om sundhedsforholdene i Asien.
Mens man i Afrika kan følge de allerførste spor af mennesket, er det i Asien, man finder de tidligste højtudviklede samfund. Herfra kendes de første vidnesbyrd om agerbrug og kvægavl i verden, den første brug af metal og den ældste skrift. Læs mere om Asiens forhistorie.
Asien betragtedes i Grækenland fra omkring 500 f.Kr. som en af de tre verdensdele. Grænserne til Europa og Afrika blev i reglen draget ved floden Don og ved Suez. Læs mere om Asiens historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 254233.601.svg (2019.26 kB)
| Admin 04/02/2009 | |
| [+] 254234.601.svg (913.86 kB)
| Admin 04/02/2009 | |
| [+] 319017955.801.svg (12.57 kB) Asien. Positionskort. | Admin 04/02/2009 | |
| [+] 32898282.601.svg (2.91 MB) Asien Landkort. | Admin 04/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki