Deccan

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Deccan, den sydlige del af det indiske subkontinent. Størstedelen udgøres af Deccanplateauet, en højslette på op til 600 m, der strækker sig fra floden Narmada i nord til Nilgiribjergene i syd. Randbjerge, the Ghats, adskiller mod øst og vest Deccan fra de frugtbare kystsletter. Højsletten gennemstrømmes fra vest mod øst af tre store flodsystemer, Godawari, Krishna og Cauvery. Den naturlige vegetation varierer fra savannelignende bevoksning til tropisk regnskov, men størstedelen er opdyrket, og store arealer kunstvandes dels fra floderne, dels ved brønd- og tankvanding.

Deccan bebos af ca. 250 mio. mennesker, overvejende bønder. Jordene i NV er frugtbare sortjorde af vulkansk oprindelse, mens den sydøstlige del især er sandede eller grusede rødlige jorde. Store dele af Deccan er ret nedbørsfattige, og uden kunstvanding dyrkes her især bomuld og hirse; mod NØ, hvor nedbøren er rigeligere, er ris dominerende.

Geologi

Deccanplateauet, Deccan Traps, består overvejende af basalt. Lavaserierne, der i Western Ghats har den største mægtighed på op til 1700 m, hælder svagt, 1-2°, mod øst, hvor de aftager i tykkelse. Lavaserierne kan inddeles i tre hovedgrupper, adskilt af sedimenter, der hver svarer til stilstandsperioder i den vulkanske aktivitet. Lavaerne er hovedsagelig af tholeiitisk sammensætning, men i den nordvestlige del af området i den yngste gruppe forekommer en del alkalibasalt samt rhyolitiske lavaer og intrusioner. Plateaulavaerne har givetvis dækket et større areal, måske op til 1,5 mio. km2, hvoraf cirka halvdelen befinder sig på bunden af Det Arabiske Hav. Enkelte lavastrømme i Western Ghats, hvor også det største antal findes, har en tykkelse på 160 m og kan følges mere end 160 km, hvilket svarer til et volumen på over 3000 km3. Disse enorme lavaudstrømninger, hvis centre antages at have ligget umiddelbart vest for Mumbai og i Cambaybugten, fandt sted i Sen Kridt og Tidlig Tertiær for mellem 70 og 60 mio. år siden. Vulkanismen var knyttet til ekstrem hot spot-aktivitet, som førte til det indiske subkontinents adskillelse og vandring bort fra Seychellerblokken i Det Arabiske Hav. Denne hot spot-aktivitet med dens medfølgende luftforurening er blevet sat i forbindelse med den store masseuddøen af flere dyregrupper på overgangen Kridt-Tertiær, heriblandt dinosaurer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/05/2012
Oprindelige forfattere
ESJe
29/01/2009
OC
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki