© EMG
Indien.
Indien, hindi Bharat, republik i Sydasien; befolkningsmæssigt verdens næststørste land (efter Kina).
Gennem historien har fremmede folkeslag invaderet Indien og bidraget til den kulturelle, sproglige, religiøse og politiske mangfoldighed, som præger landet. To af verdens store religioner stammer fra Indien: hinduismen og buddhismen. Det store flertal af indere er hinduer (ca. 80%), mens muslimerne danner et væsentligt mindretal på ca. 100 mio.
Portugiserne var de første europæere, som etablerede sig i Indien; siden fulgte bl.a. franskmænd, men det var de britiske imperialister, der fra midten af 1700-t. satte det afgørende præg på udviklingen og gjorde Indien til The Jewel in the Crown, imperiets juvel. Indien har i mange år oplevet en betydelig økonomisk vækst, som omfatter de fleste sektorer. Landbrugsproduktionen stiger, der er store kornlagre, og Indien er nettoeksportør af landbrugsvarer. Industrien vokser også, især forbrugsvarebrancherne. Det skyldes især efterspørgslen fra hjemmemarkedet, hvor den hurtigt voksende middelklasse, 200-300 mio. mennesker, udgør en enorm og stigende købekraft. Meget af udviklingen har dog ikke nået Indiens fattigste, og de økonomiske og sociale uligheder er fortsat store.
| Navnet Indien kommer via latin fra græsk India, af oldpersisk Hindu 'Indien, landet ved floden Indus', svarende til sanskrit sindhu 'flod'. |
Indiens flag, der blev hejst første gang i 1947, bygger på Kongrespartiets flag ... Læs mere om Indiens nationalflag.
Det indiske landskab kan naturligt opdeles i fire områder: Himalaya mod nord, Gangessletten, der strækker sig over det meste af Nordindien, Deccanhøjsletten, der udgør kernen i Indien syd for Ganges, samt kystsletterne ... Læs mere om Indiens geografi.
| Dansk navn | Indien |
| Lokalt navn | Bharat (hindi), Republic of India |
| Engelsk navn | India |
| Uafhængighed | 1947 |
| Areal | 3.170.000 km2 |
| Indbyggertal (2011) | 1.210.000.000 |
| Hovedstad | New Delhi |
| Sprog | hindi (off.), engelsk (off.), i alt ca. 200 sprog, hvoraf nogle er off. delstatssprog, bl.a. bengali, telugu, marathi, tamil og urdu |
| Befolkning | indoariere 72%, dravider 25%, andre 3% |
| Religion | hinduer 80%, muslimer 14%, kristne 2%, sikher 2%, buddhister 1%, jainister og andre 1% |
| Møntenhed | rupee |
| Møntkode | INR |
| Nationalitetsmærke til biler | IND |
| Nationalitetsmærke til fly | VT |
| Internetdomænenavn | .in |
| BNP pr. indb. (2007) | 586 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 63 år, kvinder 64 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,611 |
| Indeks for levevilkår (position) | 126 |
I hele Indien er den oprindelige vegetation kraftigt påvirket af skovfældning og opdyrkning ... Læs mere om Indiens planteliv.
Sammen med Bagindien og omliggende øer udgør Indien den orientalske region ... Læs mere om Indiens dyreliv.
Det indiske subkontinent har gennem årtusinder set indvandringer af forskellige folkeslag, der med tiden er smeltet sammen ... Læs mere om Indiens etnografi.
Indien er hjemsted for ca. 200 forskellige sprog, men hovedparten er skriftløse og kun talt af få ... Læs mere om Indiens sprog.
Ifølge forfatningen har Indien religionsfrihed og ingen statsreligion ... Læs mere om Indiens religioner.
Indien er en forbundsstat ... Læs mere om Indiens forfatning og politiske partier.
Efter selvstændigheden lænede Indien sig op ad den socialistiske model. Siden er økonomien i vid udstrækning blevet liberaliseret ... Læs mere om Indiens økonomi.
Livsvilkårene i Indien er præget af enorme klasseskel ... Læs mere om Indiens sociale forhold.
I slutningen af 1800-t. begyndte Indiens industrialisering, idet en tekstil- og stålindustri tog sine første skridt. Med opkomsten af arbejdere i jernbanebyggeriet og i jernbanedriften udvikledes ansatser til en industriarbejderklasse. Denne udgjorde imidlertid et beskedent mindretal af den arbejdende befolkning ... Læs mere om Indiens fagbevægelse.
Gennem de seneste år er antallet af børnefødsler faldet betragteligt ... Læs mere om Indiens sundhedsforhold.
| Mange indiske byer kendes under flere navne; i stigende omfang forlades de navneformer, som blev udbredt i Britisk Indien, og lokale navneformer (gen)indføres. Nogle eksempler: | |
| britisk form | lokal form |
| Baroda | Vadodara |
| Benares | Varanasi |
| Bombay | Mumbai |
| Calcutta | Kalikata |
| Calicut | Kozhikhode |
| Cawnpore | Kanpur |
| Cochin | Kochi |
| Madras | Chennai |
| Poona | Pune |
| Trichinopoly | Tiruchirappalli |
| Trivandrum | Thiruvananthapuram |
Det indiske retssystem er stærkt påvirket af det britiske ... Læs mere om Indiens retssystem.
Indien er en af verdens regionale stormagter ... Læs mere om Indiens militær.
Skolesystemet består af en femårig grundskole og en femårig overbygning ... Læs mere om Indiens uddannelsessystem.
Trods fattigdom og analfabetisme har Indien en veludviklet og blomstrende presse ... Læs mere om Indiens massemedier.
Indien. Gateway of India.
Traditionel indisk kunst og arkitektur knytter sig ofte an til religionen ... Læs mere om Indiens arkitektur og billedkunst.
Indisk litteratur er overvældende mht. omfang og spændvidde ... Læs mere om Indiens litteratur.
Indiens dramatiske tradition går flere tusind år tilbage ... Læs mere om indisk teater og dans.
Den indiske musik omfatter dels klassiske og religiøse traditioner, dels et bredt spektrum af lokale folkemusikalske genrer og populærmusik ... Læs mere om indisk musik.
Indien er i dag verdens største filmproducerende nation ... Læs mere om Indiens film.
Det indiske køkken afspejler landets udstrækning over flere klima- og vækstzoner samt det indiske samfunds mangfoldighed ... Læs mere om Indiens køkken.
De ældste fund er titusindvis af år gamle, men vanskelige at datere ... Læs mere om Indiens forhistorie.
Det kan være vanskeligt at betragte den historiske udvikling i Indien ud fra en enhedssynsvinkel. Det indiske subkontinent har stort set aldrig været behersket af kun én stat ... Læs mere om Indiens historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25657997.601.svg (394.21 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26972259.601.svg (523.27 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki