Vadodara, indtil 1971 Baroda, indisk by i Gujarat nord for Mumbai; 1,67 mio. indb. (2011). Byen er knudepunkt for vej- og jernbanetrafik, og der er en hastigt voksende industri, bl.a. kemi- og maskinindustri. Byen kendes fra 800-t; i 1297 blev den erobret af Delhisultanatet og var herefter underlagt flere muslimske stater, bl.a. Mogulriget fra 1500-t. Under marathaerne blev den i 1700-t. hovedstad i et fyrstendømme under den legendarisk rige Gaekwar-familie. Byens historie afspejles i den righoldige arkitektur.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki