Varanasi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Varanasi, Benares, Banaras, Kashi, by ved Gangesfloden i Uttar Pradesh, Indien; 1,20 mio. indb. (2011). For en hindu er ingen flod så hellig som Ganges og ingen by så hellig som Varanasi — den øverste af Indiens syv hellige byer. Ifølge den hinduistiske tro er et bad i floden på dette sted et rensende ritual af stor betydning, og at dø i Varanasi er den fornemste forberedelse til den videre sjælevandring; det har i 2500 år tiltrukket hindupilgrimme. Som en af de ældste byer i Gangesdalen - og en af de ældste kontinuerligt beboede byer i verden - var Varanasi centrum for lærdom og kunst i den klassiske periode, 300-500-t., og den blev hovedstad i 1100-t. Muslimsk herredømme fra 1197 reducerede byens betydning, men fra år 1500 blev den igen hinduismens vigtigste centrum.

Varanasis centrale dele danner et tæt væv af mangelaget bebyggelse gennemskåret af dybe gader. Med sin maleriske beliggenhed langs flodens krumning skaber byens kant mod floden — med paladser, templer og stejle trappeanlæg — en stemningsmættet baggrund for talrige rituelle handlinger. Byens gamle hindunavn er Kashi, den lysende by.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/06/2012
Oprindelige forfattere
FBarn
02/02/2009
TSeh
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki