Luzon

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Luzon, den største ø i Filippinerne; 104.688 km2, 48,52 mio. indb. (2010). Øen er langstrakt, bjergrig og stærkt indskåret med flere store halvøer; den rummer store frugtbare sletter, over halvdelen af landets befolkning og de vigtigste byer, heriblandt hovedstaden Manila. Højeste bjerg er Mount Pulog (2934 m). Luzon ligger på en pladetektonisk rand og har flere særdeles aktive vulkaner, bl.a. Mt. Mayon, Taal og Pinatubo. Klimaet er tropisk, og en stor del af nedbøren kommer med tropiske orkaner i regntiden fra juni til september, jævnlig og især på østkysten med store ødelæggelser til følge. De store sletter udnyttes til intensiv risavl, men også mange bjergsider har kunstvandingsbrug i imponerende terrassesystemer. Vest for den store bjergkæde, Cordilleraen, dyrkes tobak, og på den sydlige halvø, Batangas, sukker.

Der er store regionale forskelle. Hovedstadsregionen, Metro Manila, er relativt velhavende og økonomisk dominerende, mens afsides bjergområder rummer en række etniske grupper med oprindelige landbrugsformer og traditionel kultur. Flere folk opnåede i 1993 et vist lokalt selvstyre, bl.a. ifugao, kendt for deres spektakulære risterrasser.

NV for Manila ligger den tidligere amerikanske flådebase Olangapo. Den er nu overgået til civile formål, har fået frihavnsstatus og indgår i filippinske bestræbelser på at konkurrere med Hongkong og Singapore om transithandelen mellem Nordamerika og Sydøstsien.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/11/2013
christi@n
25/02/2012
Redaktionen
04/05/2010
Oprindelig forfatter
JOHaa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki