Arnhem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

I Slaget om Arnhem 26.9.1944 måtte resterne af de 10.000 allierede tropper, der ni dage tidligere var blevet luftlandsat omkring Arnhem, overgive sig. Nederlaget blev udnyttet til det yderste af den tyske propaganda, der hoverende fortalte om befrierne, der nu måtte vandre i krigsfangenskab. Arnhem måtte igennem endnu en besættelsesvinter, idet byen først blev befriet syv måneder senere.

Arnhem, hollandsk by 55 km øst for Utrecht; 141.300 indb. (2005). Arnhem, der er hovedstad i provinsen Gelderland, ligger hovedsagelig på nordbredden af Nedre Rhin (Neder Rijn) og strækker sig mod nord ind i et bakkeland, hvor den 4720 ha store nationalpark Veluwezoom ligger.

Arnhems erhvervsliv bygger især på tekstilindustri (baseret på syntetiske fibre), maskinindustri, metaludsmeltning og kemisk industri. Byen har en veludbygget tertiær sektor med bl.a. konsulentvirksomhed og forskningsinstitutioner, især inden for det teknologiske område.

Desuden ligger akademier for billedkunst og arkitektur samt flere museer, heriblandt det hollandske frilandsmuseum, i Arnhem. Den gotiske kirke Grote Kerk fra 1400-t. er genopført efter 2. Verdenskrig; rådhuset er fra 1500-t. Byen er et vigtigt trafikknudepunkt mellem Ruhrdistriktet og de tætliggende byer i de nederlandske provinser, Randstad Holland. 

Gammel vindmølle, som kan ses på friluftsmuseet i Arnhem.

Gammel vindmølle, som kan ses på friluftsmuseet i Arnhem.

Arnhem er første gang nævnt i 893, fik stadsrettigheder i 1233 og blev hansestad i 1443; i 1585 blev den en del af Nederlandene.

Byen blev flere gange besat af Frankrig, senest i 1795-1813, og i 1940 af Tyskland. Ved Slaget om Arnhem i september 1944 landsattes engelske, amerikanske og polske tropper i den hidtil største faldskærmsoperation, støttet af engelsk fremrykning på jorden.

Målet var at erobre Rhinbroen, men operationen mislykkedes med store tab, brande og tyske plyndringer af Arnhem til følge. Begivenheden er beskrevet i bogen A Bridge too far af Cornelius Ryan (1974) og filmatiseret med samme titel i 1977 (da. Broen ved Arnhem).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Gammel vindmølle, som kan ses på friluftsmuseet i Arnhem.

© Dette billede må du ...

I Slaget om Arnhem 26.9.1944 måtte resterne af de 10.000 allierede tropper, der ni dage tidligere var blevet luftlandsat omkring Arnhem, overgive sig. Nederlaget blev udnyttet til det yderste af den tyske propaganda, der hoverende fortalte om befrierne, der nu måtte vandre i krigsfangenskab. Arnhem måtte igennem endnu en besættelsesvinter, idet byen først blev befriet syv måneder senere.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/01/2014
MHansen
25/09/2013
Redaktionen
26/09/2012
Oprindelige forfattere
HeStr
29/01/2009
LFJ
29/01/2009
StEng
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki